Indlæg tagget med ‘Sjal’

Årets gang med strikkepindene 2012…

Traditionen tro kigger jeg tilbage på årets gang med strik.

 

Det er ingen hemmelighed, at jeg holder meget af strik. Jeg holder meget af at strikke. Jeg nyder den ro, som det giver mig med pindene i hænderne. Jeg nyder processen – og bestemt også resultatet.

 

Strikkeåret blev slået en smule itu i marts, hvor jeg desværre faldt på vores trappe og slog min venstre skulder. Den krævede ro og genoptræning. Der var behov for stilstand i strikkepindene – eller små korte intervaller med strik.  Den gør stadig lidt vrøvl indimellem – men så må jeg sætte strikketempoet ned.

 

Hvis du har lyst, så tager jeg dig her med gennem mit år med strikkepindene.

 

Året startede med Long & Simple, som jeg var begyndt på i slutningen af sidste år.

Men der kom lidt knas i forholdet, da jeg ikke fik lavet forkanten rigtigt. Den flanerede. Jeg havde idéer til, hvordan jeg kunne rette det. Men det blev aldrig. Vi blev aldrig gode venner, for mit øje havde kun øje på de forkanter, som ikke ville, som jeg ville. Cardiganen endte hos en “gammel” skoleveninde – hvor den har det godt!

 

Det blev til et lille lynprojekt. En retstrikket hat med pelspompon

Supernem – og det blev også til en opskrift.

 

Dernæst kom Line Break på pindene i et meget smukt garn fra Julia.

Jeg er V I L D med dette sjal. Enkelheden, skævheden og garnets smukke farvespil er bare perfekt. Jeg bruger sjalet rigtig meget.

 

Herefter var jeg i gang med “Ret simpel”. En sweater i retstrik og uden de store dikkedarer. Jeg havde set den hos Anne Nowak – og idéen virkede rigtigt i hovedet.

Men det endte som ovenstående billede. Det var ikke rigtigt – og så vil jeg hellere trævle op og bruge garnet til noget andet.

 

Det blev til et par hemmeligheder til en lillesøster og hendes storebror.

 

Frokoststrik blev det næste på pindene.

Men den døde lige så hurtigt igen. Bærestykket sad ikke pænt – og derfor trævlede jeg op igen.

 

Jeg satte herefter i gang i to stykker strik. Et grønt frokoststrik – nemlig en grøn udgave af Line Break sjalet – og Lyse nætter.

 

En let og luftig bluse blev næste projekt.

Desværre har den vokseværk, når man bruger den. Derfor kommer den ikke på så tit.

 

Herefter kunne jeg så afsløre en række hemmeligheder til en lille ny dreng i familien.

Vestene er blevet brugt flittigt – og den lille dreng er snart vokset ud af dem. Derfor har hans mor bestilt nye.

 

Mellow sweater blev næste færdige projekt.

Den er absolut én af mine favoritter. Den bruges M E G E T ofte. Den kunne nemt være én af dem, som jeg strikker igen.

 

Endelig blev den grønne udgave af Line break færdig.

Smuk, smuk grøn farve – garnet er plantefarvet af Louise.

 

Et par lette projekter kom på pindene. Nemlig en lille flok armbånd.

De er lette er lave.

 

Det blev til en rigtig lækker cardigan – nemlig “Fartstriber”

En cardigan, hvor jeg selv beregnede opskriften. Jeg har brugt den rigtig meget. Desværre nuller garnet meget – så den trænger allerede til at få fjernet nullermænd.

 

Til min mor i adventsgave strikkede jeg et sjal.

Et enkelt og smukt sjal.

 

I julegave til veninden blev det til en farverig udgave af Simple Sprinkle.

Heldigvis en gave som vakte glæde.

 

På pindene nu er en sort sweater – garnet fra den “døde frokoststrik” er kommet på pindene igen. Den tager langsomt form.

 

Ginkgo shawl er færdigt…

Jeg har strikket et sjal til min mor i adventsgave. Det er det første stykke strik, som jeg har lavet til hende. Hun har gennem min barndom og ungdom strikket rigtig mange ting til mig. Nu blev det  min tur til at strikke til hende.

 

Jeg valgte et sjal strikket i en meget smuk petroleum – med et touch af lilla. Min mor har det flotteste sølvgrå hår – og farven vil klæde hende rigtig godt.

 

Sjalet er enkelt med at bladmønster nederst.

 

Fede facts:

Opskrift: Ginkgo Shoulderette Shawl af Maggie Magali – en engelsk opskrift fra Ravelry

 

Garn: 100% uls, Supersoft i farven Robins Egg – forbrug 175 g

 

Pinde: 4.5 mm/Knit Pick

 

Kommentarer: Enkel sjal med glatstrik øverst – med et smukt bladmønster nederst. Bladmønstret er strikket efter diagram – det er en ny verden for mig. Jeg øver mig. Det er sjovt.

 

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009-2026
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Til salg…
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2022…
Strik 2021…
Strik 2020…
Strik 2019…
Strik 2018…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut