Indlæg tagget med ‘Syning’

E N D E L I G T er dét pacthworktæppe, som min mor håndsyede forsiden på, færdigt. Det tog mig også kun 8 år at få det gjort.

Tæppet – eller rettere stof til tæppet begyndte tilbage i marts 2014, hvor jeg selv trykkede nogle af stofferne. Jeg havde fundet nogle stoffer i min mors gemmer, min egen gemmer samt købt lidt stof. Men der manglede noget stof med hvid baggrund og sort tryk. Derfor trykkede jeg selv noget af stoffet.

Min mor fik alle de forskellige stoffer og syede først stof om pap på massevis af heksagoner.

Herefter syede min mor dem sammen med fine og sirlige sting, og det blev til forsiden af et kommende tæppe.

Jeg fik i foråret 2015 syet bagsiden til tæppet.

Tanken var, at jeg selv skulle quilte det. Men det blev et projekt, som jeg kom til at tage tilløb til i meget lang tid. Jeg ville jo gerne, at det skulle være pænt.

Januar 2022 tog jeg mig sammen til at lægge tæppet sammen. Bagside, uldvat og forside. Jeg holdte det sammen med sikkerhedsnåle.

Jeg gik i gang med at lave quilteprøver på min gamle symaskine. Jeg var ikke tilfreds – så jeg pakkede projektet sammen igen.

I begyndelsen af 2023 faldt jeg over Lotte, som quilter tæpper. Jeg spurgte, om hun kunne hjælpe mig. Det kunne hun – og det er blevet godt.

Jeg valgte et cirkel-mønster – og jeg er super glad for at have valgt at få tæppet quiltet “professionelt”. Det er så flot, og jeg synes, at cirklerne passer perfekt til tæppet.

Næste del af processen var at sy det 6 meter lange bånd rundt langs kanten for at afslutte det pænt. Jeg syede kanten på maskinen – først på forsiden, folden kanten om og syede endnu en stikning.

Jeg var ikke tilfreds med min 2. stikning, så det var frem med opsprætteren og pille alle 6 meter op .

Herefter fandt jeg synålen frem og håndsyede kanten på. Super fint resultat, som var vablen på langemanden værd. Jeg havde ikke fået fundet min fingerbøl frem.

Til sidst syede jeg et fint mærke på. Et mærke med teksten “Et samarbejde mellem mor & datter”. Jeg fik hjælp af en bekendt til at sy det, mens jeg selv lige tilføjede det grønne hjerte, som jeg ofte fletter ind i mit håndarbejde. Det var naturligvis syet med franske knuder, som min mor har lært mig at sy.

I går da vi fejrede Mors dag på forskud, kunne jeg vise min mor det endelige tæppe. Jeg er super glad og stolt over, at det endeligt er færdigt.

Jeg er vild med tæppet, som er fyldt med massevis af kærlige sting. Jeg glæder mig til at tage det i brug og lade det varme mig, mens jeg sender kærlige tanker til min mor. Det var den lange rejse værd.

Jeg elsker at lave hemmeligheder. Jeg elsker også at dele dem, når det er blevet tid til det. Min ene søster fyldte 50 år i foråret. Der skulle være fest – men den blev, som meget andet, aflyst og udskudt til efteråret. Hun fik sin gave på daværende tidspunkt. Men jeg tænkte, at jeg ville lave en ting og tage med til festen. Hun har nemlig ønsket sig en ny thehætte. Hendes nuværende thehætte er den, som jeg lavede for 10 år siden, da hun fyldte 40 år.

Det er nu tid til en ny – og den ville jeg naturligvis gerne lave til hende. Min søster har tidligere broderet meget korssting, så jeg synes, at det kunne være en sjov ting, at bruge det som element i thehætten.

Jeg har været i gang med at brodere. Helt nøjagtigt har jeg sat 8232 krydser på det broderistof, som jeg fik med hjem fra min mor i juni. Jeg er en typisk tidsoptimist, så jeg fik først startet op i august. Det tager længere tid, end man regner med. Men jeg kom i mål – og tidsnok til at kunne sy selve thehætten i ro og mag.

Inspirationen til thehætten fandt jeg på Pinterest, hvor jeg fandt et “patchwork-broderi”. Jeg startede ud med at tage en lille blok ad gangen. Men jeg blev doven og gad ikke tælle hele tiden – samt for at skabe det tilfældige look med 19 farver, som jeg havde valgt, så skulle jeg planlægge lidt. Derfor tegnede jeg stregerne op på broderistoffet – og freestylede lidt for at få felterne til at passe til mit stykke stof.

Jeg fandt også hurtigt ud af at tapen rundt om kanten hele tiden faldt af. Så jeg tog mig sammen og fik fundet symaskinen frem og fik zig-zagget kanten.

Jeg har broderet med supersoft garn, da det var på lager i mange skønne nuancer.

Det er først lidt henne i processen, at jeg kommer i tanke om, at det kunne være sjovt at se processen fra gang til gang, hvor jeg broderer.

Det har været rigtig hyggeligt at brodere. Men det er en særlig følelse, når man kommer til det sidste felt. Der er en slags vemodighed over, at det er slut. Men også tilfredsstillelse og glæde.

Efter at have vasket broderiet var det tid til at montere thehætten. Jeg havde valgt en smuk grøn hør.

Indeni er thehætten foeret med hørstof – og tilføjet lidt kærlighed.

Jeg håber at min søster bliver glad for thehætten.