FAQ

 

Jeg får løbende nogle spørgsmål fra jer vedr. forskellige emner. Jeg synes, at det er dejligt med dialog og kontakt. Men jeg vil meget hellere bruge tiden på at være kreativ og finde på nye idéer – end at besvare de samme spørgsmål igen og igen.

 

Jeg vil gerne forsøge at besvare nogle af dem her…

 

 

 

KOMMENTARER…

Jeg synes, at det er rigtig dejligt at få en kommentar her og der. Jeg nyder at få feed back og fornemme, at der er nogle, som følger med. Man behøver bestemt ikke at være enig. Allerførste gang du skriver en besked, vil den ikke blive synlig med det samme. Jeg vil nemlig gerne have lov til at bestemme hvem, som jeg lukker ind i min kreative verden. Ikke fordi at jeg vil bestemme, hvad der skal stå i kommentarerne – men der florerer desværre en masse spam. Og det har jeg ikke lyst til at lukke ind.

Når du skriver din besked, skal du skrive dit navn/brugernavn – dette bliver synligt for andre. Din mail-adresse skal være der af tekniske årsager – og er kun synlig for dig selv og mig. Hvis du har hjemmeside – er du velkommen at skrive den ind under Website.

 

SØG & FIND…

Har du på et tidspunkt fundet noget på min side, som du gerne vil finde igen, så har du flere muligheder for at finde det igen. Øverst til højre er der et felt, hvor der står “Søg & find…” Skriv her hvad du leder efter, og der skulle gerne dukke en række muligheder op – og du har forhåbentligt fundet, hvad du søgte.

Hvis du ikke finder det under søgefunktionen – så prøv at gå ud i højre kolonne. Her kan du enten kigge under “Det bliver der skrevet om”.

Jeg hjælper dig gerne – men prøv selv først!

 

STRIK…

Jeg strikker mange forskellige projekter – og jeg viser dem gerne frem. Hvis du er blevet inspireret til at strikke samme model, vil du kunne finde en faktaboks med oplysninger om opskrift, garn, pinde og mine kommentarer under mit færdige projekt. Udfra dette kan du så gå i gang med dit eget projekt.

Nogle af mine strikkeprojekter er i eget design. Hvis jeg undervejs i strikkeprojektet, har lavet en opskrift, som jeg gerne vil dele – så er du ikke i tvivl. Der vil simpelhen være en knap med download af den pdf-fil, som jeg har lavet.

Hvis opskriften er én, som jeg har købt – så tager jeg IKKE kopier – du må selv gøre investeringen. Dette er simpelthen af respekt for designeren bag opskriften.

Har du købt en engelsk opskrift og har problemer undervejs – så hjælper jeg dig gerne på vej. Men jeg oversætter ikke hele opskrifter!

 

GØR DET SELV…

Jeg elsker gør-det-selv-projekter – og jeg deler gerne. Jeg laver ofte guider på, hvordan du selv kan lave projekterne. Disse guider laver jeg som PDF-filer, som gør det nemt for dig at downloade og skrive ud, så du selv kan gå i gang. Skulle du undervejs i en guide støde på problemer eller fejl – så kontakt mig endelig, så jeg hjælpe dig på vej eller få rettet fejlen.

Disse PDF-filer er til privat brug – herved forstås, at du må bruge dem i privat regi (men ikke til salg), men du må selvfølgelig gerne dele med venner og veninder. Har du lavet nogle af mine projekter – er du velkommen til at dele dem med mig og de andre på unikarinas side på Facebook.

Øverst finder du en hurtig smutvej til de forskellige kreative projekter.

 

 

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009 – 2018
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
De siger…
Få en mail med ugens indlæg...
Sociale medier…
unikarina på Instagram…
Shop med god samvittighed…
Enkel nøglering i læder…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2017…
Strik 2016…
Strik 2015…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut