Indlæg tagget med ‘Bagning’

Nybagte boller med nødder og æble…

Jeg holder meget af at bage brød og kage. Jeg er fascineret over at få ingredienser, som vand, gær, salt og mel kan blive til lækkert brød. Jeg følger nogle gange en opskrift – men ofte bager jeg på slump. Jeg har en basis-opskrift – men fyldet varierer.

 

I den seneste tid har én af favoritterne i huset været boller med revet æble og nødder. Det blev også dem, som jeg bagte i dag.

Fyld til boller

 

Jeg rører gæren ud i lunken vand – og herefter tilsætter jeg salt. Meget salt. Der skal skabes balance med det søde æble. Først kommer jeg grovvalset havregryn i, som ligger og bliver lidt bløde, mens jeg river æblet. Æblet er fra egen have og har “overlevet” vinteren, da vi har opbevaret dem rigtigt. Det er skønt at bruge af egen avl.

 

Nødderne hakkes groft, for jeg kan godt lide, at der er bid i bollen. I dag blev det mandler, men de andre gange har det været hasselnødder. Men de var ikke på lager. Det kunne også sagtens være et mix.

 

Ti lsidst rører jeg mel i. Jeg tåler ikke hvedemel i større mængder – så jeg bruger sigtet speltmel. Jeg ved at nogle synes, at det er “svært” at bage med. Men jeg har nok bare vænnet mig til det og tænker ikke særligt over det.

 

Dejen er blød, når den sættes til hævning. Jeg vil gerne have fugtige og luftige boller. Herefter sættes dejen til hævning. Imens kan man jo strikke en pind eller to. Snuppe støvsugeren. Gå en tur. Der er mange muligheder.

 

Min dej er stadig fugtig, når den er hævet. Jeg hælder den ud på bordet med lidt mel. Jeg ælter en smule – og former bollerne let. Ikke noget med at trille for meget. Jeg vil nemlig gerne bevare luftigheden i dejen. Imens ovnen varmer op til 175 – 200 grader, efterhæver bollerne. Jeg dupper dem let med lidt vand, inden jeg smider dem i ovnen.

 

I min ovn tager det 18 -22 minutter at få lækre, sprøde boller.nybagte boller

 

Jeg er vild med varme boller med koldt smør, som smelter. Mmmm…   nybagte boller 2

 

Men disse boller er også lækre med spegepølse, ost eller marmelade.

 

En ny favorit småkage…

Det er ikke nogen hemmelighed. Jeg er vild med småkager. Jeg har fået en ny favorit. En cookie som er fyldt med mandler, hasselnødder, chokolade, havregryn, citron og frysetørret hindbær. Et sammenspil mellem syrligt og sødt. Rigtige lækre.

 

småkage 1

lemon chokolade

 

Opskriften har Hundemoster været sød at dele. Så kan du lyst til at bage de skønne småkager, så finder du opskriften her.

 

Grydebrød hitter her i huset…

Jeg holder meget af at bage. Én af favoritterne her i huset er grydebrød. Vi er vilde med den krumme, som grydebrød har. Vi er vilde med den sprøde skorpe.

 

grydebrød 5

grydebrød 8

grydebrød 7

 

 

Det er faktisk supernemt at bage grydebrød. Jeg gør følgende:

20 g gær opløses i  7 dele vand. Hertil tilføjer jeg 20 g salt. Dette rører jeg op med ca. 1 kg mel. Jeg bager gerne med sigtet speltmel eller ølandshvedemel – begge økologiske. Nogle gange er det et mix.

 

Herefter hæver det til dobbelt størrelse. Hvis man bager med spelt eller ølandshvede, så er det vigtigt ikke at overhæve dejen.

 

Når dejen har hævet den tid det skal, så vendes det ud på bordet og deles i 2 stykker. Jeg ælter hvert dejstykke til runde kugler. Herefter skal brødene efterhæve til dobbelt størrelse. Det kan evt. gøres i hævekurve, som giver dejen et smukt mønster.

 

Jeg har en støbejernsgryde – men man kan også bruge en stegeso. Jeg varmer oven op til 260 grader – støbejernegryden inkl. låg skal varmes op samtidig.

 

Når gryden og ovnen er varm, så hældes dejen forsigtigt over i gryden. Jeg snitter gerne et mønster i toppen. Nogle gange kommer der lidt drys på. Skru ovnen ned til 230 grader.

 

Bag brødet i 20 minutter med låg – og derefter 20 minutter uden låg. Læg låget i bunden af ovnen, så den holder sig varm til brød nr. 2.

 

Tjek om brødet er bagt ved at banke det under bunden. Det skal lyde hult. Lad det køle af på bagerist. Bag det andet brød.

 

Velbekomme…

grydebrød 6

Banankage…

Jeg havde nogle “trætte” bananer. De skulle bruges til noget “fornuftigt”. Nemlig banankage – eller rettere muffins.

trætte bananer

 

Jeg har prøvet forskellige opskrifter på banankage af – men har altid fundet at de var alt, alt for søde. Jeg har en sød tand. Men der er også grænser. Jeg har ledt på nettet – men det viste sig, at den var lige i nærheden. Nemlig i min ældste søsters opskriftsamling.

banan muffin 2

 

 

Så har du nogle bananer, som er “trætte” og vil bage et banankage, som ikke er hvinende sød, så får du opskriften her.

 

Ingredienser:

150 g margarine

225 – 250 g sukker

4 tsk vaniljesukker

6 æg

250 g mel

2 tsk bagepulver

2 – 4 modne bananer

100 g chokolade

 

Sådan gør du:

  • smelt margarinen, lad det køle lidt af
  • pisk æg, sukker og vaniljesukker godt sammen
  • sigt mel og bagepulver i, vend det sammen
  • tilsæt det smeltede margarine lidt ad gangen
  • mos bananerne og hak chokoladen og vend det forsigtigt i dejen
  • Hæld dejen i en bradepande eller muffinsforme

 

Bages ved 175 grader

Bradepande ca. 45 minutter

Muffins ca. 20 – 25 minutter

 

banan muffin 1

 

Jeg tænker, at man godt kunne pynte dem med små fine påskeæg i chokolade i anledningen af påsken.

 

Men de smager også godt sammen med en håndfuld jordbær, når den sæson kommer.

banan muffin 3

 

God bagelyst…

 

Glimt af søndagen…

Der er stille på den kreative front. Jeg håber, at energien snart vender tilbage. Jeg er ramt af allergi med symptomer, som eksem i ansigt og på hals samt træthed. Det har jeg ikke prøvet før. Jeg håber, at det hjælper med en vitamin-indsprøjtning.

vitaminer

 

Jeg gør klar til ferie med nogle forskellige projekter. Min smukke bænk i teaktræ er ankommet for et par uger siden. Den er smukkere end forventet – og lækker blød. Jeg er vild med teaktræets blødhed, så jeg smyger en hånd over den, når jeg kommer forbi.

ny bænk

Lige nu står den i vores kælder, men den skal flyttes ud i haven – ned under birketræet.

 

Men andre projekter byder sig til. Snorrene på hynderne til gyngestolen trænger til en kærlig hånd.

klar til reparation

 

Gyngestolen trænger også til nye wire.

tid til reparation af gyngestol

 

 

Der skal findes stof til bagbeklædning på dette smukke, kommende tæppe

begyndelsen på et tæppe

 

Denne søndag har været stille og afslappende. Morgenen startede med bagning af grydebrød.

grydebrød

De er et stort hit her i huset – og det er ofte dét brød, som jeg bager. Men jeg kom lige i tanke om, at jeg også plejede at bage et skønt brød med øl. Mon ikke jeg skulle genopfriske det her i påsken?

 

Midt i min træthed mærker jeg også forårets kommen (altså ikke kun allergi) – men lysten til at renovere hele huset. Se det med nye øjne. Foråret/sommeren byder på nye vinduer i stueplan. Det giver god anledning til at male væggene! I stuen har vi to vægge, som er råhvide og to, som er marabou mælkechokolade farvet. Det er et kompromis med kæresten. Men jeg orker ikke marabou chokolade på væggen mere. Kunne jeg bestemme helt selv, så blev væggene hvide – måske med en sort endevæg. Men kæresten har nedlagt veto mod den sorte væg.

farveprøver

Nu søger jeg et kompromis for at få hvide vægge – og for at komme af med marabou chokoladen. Vi kan nemlig godt lide grøn begge to. Så jeg har foreslået, at den store endevæg bliver grøn og den andre hvide. Jeg har hængt farveprøver op for at se, hvordan de ser ud i lyset døgnet rundt. Jeg har en farvorit. Jeg håber, at jeg kan få kæresten med på idéen.

 

Søndagen har også været påskeæg…

tid til påskeæg

 

Lys…

lille lys

 

Nydelse af favoritblomsten…

favoritblomst

Snart dukker den op i haven.

 

Smil til den dejlige abe…

skøn abe

 

Tanker om strik…

garn

 

Tid til eftertanke…

tid til eftertanke

 

Eftertanken er det manglende katteliv…

hyggestund

Vi savner Afrodite for vildt. Hun fyldte meget vores liv i de 14½ år, som hun var hos os. Vi har mange skønne minder med alle hendes finurligheder. De gode minder fylder meget og bringer smilene frem. Men samtidig så bider de også i vores hjerter. Hun kom til at fylde ekstra meget, da vi ikke har børn. Vi har ro omkring, at der kun var én beslutning, da dyrlægen kom med dommen. Der var ikke noget at gøre. Afrodite var meget syg. Vi tog det ansvar, det er at have et dyr.  Men det er en barsk beslutning, som efterfølgende kan give tvivl, om det nu var det rigtige. Kunne man have gjort noget? Nej. Vi kunne godt forlænge det, men det ville kun være for vores skyld. Men det ville kun være en udskydelse af afskeden. Det ville ikke være fair overfor Afrodite. Hun kom herfra med værdighed.

 

Vi er taknemmelige for alle de skønne år, som vi fik sammen med den lille personlighed, som Afrodite var. Vi savner katteliv i huset. Vi savner en lille ven, som kan hjælpe os med havearbejdet, som er lige om hjørnet. Vi savner et lille pelsdyr, som vimser rundt og charmerer sig ind. Vi begynder at blive klar. Måske er dét noget, som foråret også bringer?

 

Håber du har nydt din søndag…

 

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009 – 2022
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Til salg…
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2021…
Strik 2020…
Strik 2019…
Strik 2018…
Strik 2017…
Strik 2016…
Strik 2015…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut