Indlæg tagget med ‘Køkkenliv’
2 ommer…
Søndag havde jeg gang i det store kogeri. Der blev kogt saft til paradisæblegele og til ribsgele. Der blev også til ribssaft. Der blev kogt hindbærmarmelade og æblegrød. Der blev syltet rødbeder. Jeg er vokset op med hjemmelavet – og elsker selv at “koge”. Jeg kan virkelig godt lide at bær og frugt bliver udnyttet. Jeg nyder selv at kunne sætte mit præg på det. Jeg har en sød tand – men jeg vil gerne, at min saft og marmelade smager af bær og frugt. De er hovedingrediensen – og så bløder sukkeret blidt op. Jeg elsker, at hindbærmarmelade er sød, smager af hindbær – og så er der et lille efterspil af syrlighed. Det samme gør sig gældende i ribssaften… Mums.
Nå men som overskriften siger – så er det en ommer! Da jeg målte paradisæblesaften op, var der 1 liter + en skvis. Jeg tænkte, at det gjorde ikke så meget med den skvis. Men det gjorde det… For det blev i hvert tilfælde noget meget fyldende gele. Jeg har nu kogt det om – håber at det denne gang bliver så stiv, som det skal.
Lørdag fik jeg startet op på et nyt stykke strik. Mørke og lyse grå striber med et lille tvist af gult. Hu haj det gik. Det skal blive til en cardigan. Bærestykke var hurtigt færdigt. Jeg havde strikket rundt og ville så klippe op til sidst. Men det blev en ommer. Jeg gad simpelthen ikke det bøvl med at klippe op, strikke forkanter og strikke belægning til at gemme rå kanter. Jeg pillede simpelthen op – og strikker nu frem og tilbage.

Garnet er købt, da jeg besøgte Garnudsalg i maj. Denne skønne bunke garn har kigget på mig siden.

Jeg var egentlig ikke i tvivl om, at det skulle ende med en cardigan. Det var mere spørgsmål om at finde et hul i strikkeplanen. Det blev nu…
Mit hjem dufter af…
Mit hjem dufter af svampede squashkager og sprøde småkager. Jeg har nemlig været i gang med at bage, for i morgen dukker strikkepigerne op – og der skal også bydes på lækkerier.


Jeg fik for et par uger siden på FB en sød historie fra en “gammel” skoleveninde. På hendes arbejde havde de kagedag – og hendes kollega havde squashkage med. Min skoleveninde er vild med squashkage og spørger efter en opskrift. Fluks får hun opskriften fra min side. Min skoleveninde spørger, om kollegaen kender mig – hvortil hun svarer, at det var en opskrift fra en lækker blog :o) Min skoleveninde kunne så fortælle, at hun kender bloggen – men også kendte mig fra skoletiden. Jeg synes, at det er en hyggelig historie.
Det mindede mig om, at jeg bager en meget god squashkage – og det netop nu er sæson, hvor squashplanten leverer dem i hobetal. Allerførst i indlægget er der links til både den ene og anden opskrift, hvis du skulle have lyst.

















