Indlæg tagget med ‘Køkkenliv’

Jeg havde nogle “trætte” bananer. De skulle bruges til noget “fornuftigt”. Nemlig banankage – eller rettere muffins.

Jeg har prøvet forskellige opskrifter på banankage af – men har altid fundet at de var alt, alt for søde. Jeg har en sød tand. Men der er også grænser. Jeg har ledt på nettet – men det viste sig, at den var lige i nærheden. Nemlig i min ældste søsters opskriftsamling.

Så har du nogle bananer, som er “trætte” og vil bage et banankage, som ikke er hvinende sød, så får du opskriften her.

Ingredienser:

150 g margarine

225 – 250 g sukker

4 tsk vaniljesukker

6 æg

250 g mel

2 tsk bagepulver

2 – 4 modne bananer

100 g chokolade

Sådan gør du:

• smelt margarinen, lad det køle lidt af
• pisk æg, sukker og vaniljesukker godt sammen
• sigt mel og bagepulver i, vend det sammen
• tilsæt det smeltede margarine lidt ad gangen
• mos bananerne og hak chokoladen og vend det forsigtigt i dejen
• Hæld dejen i en bradepande eller muffinsforme

Bages ved 175 grader

Bradepande ca. 45 minutter

Muffins ca. 20 – 25 minutter

Jeg tænker, at man godt kunne pynte dem med små fine påskeæg i chokolade i anledningen af påsken.

Men de smager også godt sammen med en håndfuld jordbær, når den sæson kommer.

God bagelyst…

Der er stille på den kreative front. Jeg håber, at energien snart vender tilbage. Jeg er ramt af allergi med symptomer, som eksem i ansigt og på hals samt træthed. Det har jeg ikke prøvet før. Jeg håber, at det hjælper med en vitamin-indsprøjtning.

Jeg gør klar til ferie med nogle forskellige projekter. Min smukke bænk i teaktræ er ankommet for et par uger siden. Den er smukkere end forventet – og lækker blød. Jeg er vild med teaktræets blødhed, så jeg smyger en hånd over den, når jeg kommer forbi.

Lige nu står den i vores kælder, men den skal flyttes ud i haven – ned under birketræet.

Men andre projekter byder sig til. Snorrene på hynderne til gyngestolen trænger til en kærlig hånd.

Gyngestolen trænger også til nye wire.

Der skal findes stof til bagbeklædning på dette smukke, kommende tæppe…

Denne søndag har været stille og afslappende. Morgenen startede med bagning af grydebrød.

De er et stort hit her i huset – og det er ofte dét brød, som jeg bager. Men jeg kom lige i tanke om, at jeg også plejede at bage et skønt brød med øl. Mon ikke jeg skulle genopfriske det her i påsken?

Midt i min træthed mærker jeg også forårets kommen (altså ikke kun allergi) – men lysten til at renovere hele huset. Se det med nye øjne. Foråret/sommeren byder på nye vinduer i stueplan. Det giver god anledning til at male væggene! I stuen har vi to vægge, som er råhvide og to, som er marabou mælkechokolade farvet. Det er et kompromis med kæresten. Men jeg orker ikke marabou chokolade på væggen mere. Kunne jeg bestemme helt selv, så blev væggene hvide – måske med en sort endevæg. Men kæresten har nedlagt veto mod den sorte væg.

Nu søger jeg et kompromis for at få hvide vægge – og for at komme af med marabou chokoladen. Vi kan nemlig godt lide grøn begge to. Så jeg har foreslået, at den store endevæg bliver grøn og den andre hvide. Jeg har hængt farveprøver op for at se, hvordan de ser ud i lyset døgnet rundt. Jeg har en farvorit. Jeg håber, at jeg kan få kæresten med på idéen.

Søndagen har også været påskeæg…

Lys…

Nydelse af favoritblomsten…

Snart dukker den op i haven.

Smil til den dejlige abe…

Tanker om strik…

Tid til eftertanke…

Eftertanken er det manglende katteliv…

Vi savner Afrodite for vildt. Hun fyldte meget vores liv i de 14½ år, som hun var hos os. Vi har mange skønne minder med alle hendes finurligheder. De gode minder fylder meget og bringer smilene frem. Men samtidig så bider de også i vores hjerter. Hun kom til at fylde ekstra meget, da vi ikke har børn. Vi har ro omkring, at der kun var én beslutning, da dyrlægen kom med dommen. Der var ikke noget at gøre. Afrodite var meget syg. Vi tog det ansvar, det er at have et dyr.  Men det er en barsk beslutning, som efterfølgende kan give tvivl, om det nu var det rigtige. Kunne man have gjort noget? Nej. Vi kunne godt forlænge det, men det ville kun være for vores skyld. Men det ville kun være en udskydelse af afskeden. Det ville ikke være fair overfor Afrodite. Hun kom herfra med værdighed.

Vi er taknemmelige for alle de skønne år, som vi fik sammen med den lille personlighed, som Afrodite var. Vi savner katteliv i huset. Vi savner en lille ven, som kan hjælpe os med havearbejdet, som er lige om hjørnet. Vi savner et lille pelsdyr, som vimser rundt og charmerer sig ind. Vi begynder at blive klar. Måske er dét noget, som foråret også bringer?

Håber du har nydt din søndag…