Indlæg tagget med ‘Cardigan’

Traditionen tro kigger jeg tilbage på årets gang med strik.

Det er ingen hemmelighed, at jeg holder meget af strik. Jeg holder meget af at strikke. Jeg nyder den ro, som det giver mig med pindene i hænderne. Jeg nyder processen – og bestemt også resultatet.

Strikkeåret blev slået en smule itu i marts, hvor jeg desværre faldt på vores trappe og slog min venstre skulder. Den krævede ro og genoptræning. Der var behov for stilstand i strikkepindene – eller små korte intervaller med strik.  Den gør stadig lidt vrøvl indimellem – men så må jeg sætte strikketempoet ned.

Hvis du har lyst, så tager jeg dig her med gennem mit år med strikkepindene.

Året startede med Long & Simple, som jeg var begyndt på i slutningen af sidste år.

Men der kom lidt knas i forholdet, da jeg ikke fik lavet forkanten rigtigt. Den flanerede. Jeg havde idéer til, hvordan jeg kunne rette det. Men det blev aldrig. Vi blev aldrig gode venner, for mit øje havde kun øje på de forkanter, som ikke ville, som jeg ville. Cardiganen endte hos en “gammel” skoleveninde – hvor den har det godt!

Det blev til et lille lynprojekt. En retstrikket hat med pelspompon…

Supernem – og det blev også til en opskrift.

Dernæst kom Line Break på pindene i et meget smukt garn fra Julia.

Jeg er V I L D med dette sjal. Enkelheden, skævheden og garnets smukke farvespil er bare perfekt. Jeg bruger sjalet rigtig meget.

Herefter var jeg i gang med “Ret simpel”. En sweater i retstrik og uden de store dikkedarer. Jeg havde set den hos Anne Nowak – og idéen virkede rigtigt i hovedet.

Men det endte som ovenstående billede. Det var ikke rigtigt – og så vil jeg hellere trævle op og bruge garnet til noget andet.

Det blev til et par hemmeligheder til en lillesøster og hendes storebror.

Frokoststrik blev det næste på pindene.

Men den døde lige så hurtigt igen. Bærestykket sad ikke pænt – og derfor trævlede jeg op igen.

Jeg satte herefter i gang i to stykker strik. Et grønt frokoststrik – nemlig en grøn udgave af Line Break sjalet – og Lyse nætter.

En let og luftig bluse blev næste projekt.

Desværre har den vokseværk, når man bruger den. Derfor kommer den ikke på så tit.

Herefter kunne jeg så afsløre en række hemmeligheder til en lille ny dreng i familien.

Vestene er blevet brugt flittigt – og den lille dreng er snart vokset ud af dem. Derfor har hans mor bestilt nye.

Mellow sweater blev næste færdige projekt.

Den er absolut én af mine favoritter. Den bruges M E G E T ofte. Den kunne nemt være én af dem, som jeg strikker igen.

Endelig blev den grønne udgave af Line break færdig.

Smuk, smuk grøn farve – garnet er plantefarvet af Louise.

Et par lette projekter kom på pindene. Nemlig en lille flok armbånd.

De er lette er lave.

Det blev til en rigtig lækker cardigan – nemlig “Fartstriber”

En cardigan, hvor jeg selv beregnede opskriften. Jeg har brugt den rigtig meget. Desværre nuller garnet meget – så den trænger allerede til at få fjernet nullermænd.

Til min mor i adventsgave strikkede jeg et sjal.

Et enkelt og smukt sjal.

I julegave til veninden blev det til en farverig udgave af Simple Sprinkle.

Heldigvis en gave som vakte glæde.

På pindene nu er en sort sweater – garnet fra den “døde frokoststrik” er kommet på pindene igen. Den tager langsomt form.

Min cardigan Fartstriber er færdig.  Kæresten og jeg kører sammen 1 time frem og tilbage på arbejde. Jeg har morgentjansen, da jeg er den, som er mest vågen på den tid af dagen. Kæresten har eftermiddagstjansen, så jeg kan strikke. Navnet fartstriber kommer sig af, at den var tænkt som bilstrik. På vejen er der jo fartstriber – og da cardiganen har striber, var det et nærliggende navn.

Men jeg har faktisk ikke strikket en eneste pind i bilen på denne cardigan! Men nu var den jo døbt Fartstriber – så det kunne ikke laves om.

Jeg startede ud med at strikke den rundt med tanke på at den skulle klippes op til sidst. Jeg havde faktisk strikket hele bærestykket, da jeg ombestemte mig. Jeg gad ikke bøvlet med at at klippe op, strikke kanter og belægning. Derfor pillede jeg det op igen. Jeg startede forfra og strikkede frem og tilbage.

Undervejs i forløbet har jeg haft Afrodite på sidelinjen – eller på skødet, så der var faktisk aftener, hvor jeg ikke fik strikket, da primadonnaen fyldte det hele. Det gør ikke noget – for jeg skulle jo ikke have den færdig til et bestemt tidspunkt.

Jeg har nydt de smukke fed

Klar til brug

Skønt gult krydderi

Lige til at tage med

Så forsøgte jeg med lidt fyld i cardiganen…

Men det er svært at tage selvportrætter. Min arme er ikke lange nok – og vinklerne bliver lidt mærkelige!

Fede facts:

Opskrift: Fartstriber, som er min egen – har selv beregnet den ved hjælp af Ann Budd’s bog samt Tora Frøseth’s Strikkematematikk. Den er strikket oppefra og ned, så jeg kunne prøve undervejs. Jeg er vild med den teknik.

Garn: 100%  Virgin Merino fra garnudsalg.dk – forbrug Lysegrå 177 g, Mørkegrå 215 g og Gul 31 g Et utrolig lækkert garn.

Pinde: 6 mm/Knit Pick

Knapper: Tryklåse 15 mm – 7 stk. i alt. Når man syer tryklåse i, så skal man huske at der er 2 dele. Så jeg skulle sy 14 dele i. I hver del var der 4 huller – så det blev til 56 huller!!!

Kommentarer: En enkel, klassisk cardigan i skønne striber i grå nuancer med et strejf af gult. Jeg elsker de farver sammen. Jeg købte garnet tilbage i maj, da jeg var til åbent hus hos Garnudsalg. Jeg stødte på Anne – som kunne fortælle mig, at hun også havde valgt samme farver. Anne var lynhurtigt på pindene – og derfor er det svært at komme som “to’er” og ikke føle, at man har kopieret. Men hva’ Anne har ikke patent på striber – og skønne cardiganer. Hun har lavet nogle lækre detaljer på hendes – og de får lov at blive på hendes. Min er bare enkel og klassisk. Men jeg har lånt idéen med trykknapper…

Det bliver én af de cardiganer, som jeg bliver rigtig glad for. Den er smuk, lun og lige mig.