Indlæg tagget med ‘Cardigan’
Distraheret…
Når man ser krimi, mens man strikker, så kan man godt blive distraheret!

Jeg har fundet ud af, at ærmet til venstre ikke er rigtigt! Nu overvejer jeg, om jeg skal pille op – trods jeg har hæftet ender. Eller om jeg skal lade det være og tænke, at jeg nu let kan kende forskel på højre og venstre!
Grønne striber er på vej…
De grønne striber er stadig på pindene. Egentlig startede de som bilstrik. Men egentlig har der ikke været så meget bilstrik over det.






I går fik jeg gjort campingvognen gjort ren indvendig og fik fundet hynderne frem. Jeg fik mig en eftermiddagshyggestund derude – og jeg havde selskab. Mens jeg hæftede enderne på det første ærme, holdte Afrodite mig med selskab. Hun nyder “campinglivet” – og var ikke helt tilfreds, da jeg skulle lukke ned. Hun kunne nemt have sovet meget længere derude.
Vores campingvogn er ikke helt færdig. Vi mangler at male et par hylder – men det skal gøres med oliemaling. Kæresten og jeg er sarte sjæle, så vi tåler ikke oliemaling. Derfor skal vi overvinde det – og desværre have det dårligt bagefter. Men når hylderne er malet og hængt op – så skal der sættes wire op til gardiner. Stoffet ligger og venter på at blive syet.
Derudover skal den indrettes med en masse skønne puder. Vores oprindelige plan var, at vi skulle på campingture med vognen. Men bilen, som skulle køre med campingvognen, er blevet meget træt – og holder stille. Derfor har vi klodset campingvognen op i haven – hvor vi så kan bruge den til “udestue”. Lige om lidt “forventer” jeg, at der bliver varme sommernætter – og så ved jeg, hvor vi skal sove.
Det andet ærme i den grønne strik er på vej. Til sidst skal have lavet forkanter – for den skal ende som en cardigan. Planen er, at jeg skal prøve teknikken med at hækle ned foran, før jeg klipper op. Det er jeg spændt på, om lykkes.

















