Der var to. Gudskelov der ikke var 3 ærmer… Ærmerne blev strikket med magic loop. En teknik, som jeg har taget til mig. Jeg øver mig stadig på at gøre den “flydende”. Men den er bare 1000 gange bedre end strømpepinde. De er vist klar til at blive pensioneret!!! 

Efter ærmerne var strikket, skulle der laves forkanter. Der skulle syes og klippes op. Det var ikke så angst provokerende som første gang. Det gik godt – og så kunne der strikkes forkanter. Der var én og to – ja faktisk 3 forkanter. Jeg var nemlig ikke tilfreds med første forsøg. Det blev tilpasset – og syet fast for at skjule den rå kant. Knapperne er syet i – det er faktisk dem, som blev udgangspunktet for denne cardigan.

Nu har jeg et stykke strik, som snurrer rundt i vaskemaskinen, så maskerne kan falde på plads. Og jeg venter spændt…

5 kommentarer til “Der var én…”