Arkiv for kategorien ‘Her handles’
Søger nyt hjem…
Det er ikke mig, som søger nyt hjem. Men det er derimod mine Le Klint Undercoverlamper, som søger et nyt hjem, hvor de kan lyse op. Forrige weekend fik jeg “nye” lamper over vores spisebord.
Søger du nye lamper, kan mine Le Klint Undercover lamper evt. blive dine.

Lamperne er en str. Medium – det betyder, at de har en diameter på 34 cm samt er 21 cm høje
De har både en hvid samt frosted skærm – men du kan nemt og hurtigt købe nye skærme med spræl. Eller selv lave nogle i smukt papir/tapet.
Nypris kr. 1495 pr. stk. – prisen er kr. 1000 pr. stk. eks. fragt
Sælges helst samlet!
Er du interesseret, så send mig en mail – og lad os finde ud af noget. Jeg håber, at lamperne kan finde et nyt hjem og lyse op der.
Uld, uld og atter uld…
I går var jeg i uldhimlen i Gug med pigerne fra strikkeklubben. Lige så snart man træder indenfor døren, rammes man af den skønne uldduft – og et bombedement af farver. Vi var 7 piger, som blev taget godt imod af både Kenneth og Liselotte. Vi gramsede på garn. Vi blev inspireret af farver. Der blev bladret i bøger og blade. Der blev snakket – der blev overvejet. Der blev fyldt i kurven! Der landede også nogle skønheder i min garnkurv.
Da jeg for et stykke tid siden var sammen med Hanne – så rodede jeg i hendes garnkurv, som var fyldt med lækkerier fra uldhimlen i Gug. Der var nogle smukke farver, som jeg også ville have i min garnkurv. Så jeg nuppede en lille bid – så jeg kunne finde de rigtige farver!

Bevæbnet med de små garnprøver gik jeg på jagt i Blackhill Højlandsuldens mange, smukke farver. De 3 af farverne blev fundet. Så i garnkurven kom der Rødtjørn, Grønært og det sidste på nuværende lager af blodappelsin. Den grøn-blå øverst (husker desværre ikke farven) var ikke på lager – men den skulle gerne dukke op igen. Ellers kan det være jeg sniger mig forbi Hannes garnkurv – og vupti!
Men der kom også andre smukke nuancer i garnkurven!

Bregne & Grønært
Miss Piggy & Rødtjørn

Skifer & Blodappelsin
Lækkert gråt uld – til en meget fordelagtig pris – men kortidshukommelsen gør, at jeg ikke kan huske, hvad det er.
Men jeg fandt også Angora & Uld i en meget smuk lilla…

Garnet er super blødt – og jeg tænker, at det skal blive til et tørklæderør. Den vil stå godt til min vinterfrakke – men også bare lune mig om halsen i den kolde tid vi går i møde.
Hvad skal jeg så lave af Blackhill garnet? De grønne nuancer skal vist blive til en smuk stribet cardigan, som har været her, der og alle vegne i blogland. Jeg drømmer dog om, at min skal være grøn, grøn, grøn – med skifer til at samle de grønne nuancer.

Menjeg tror lige, at jeg skal have samlet lidt flere grønne nuancer, før jeg grå i gang med projektet.
Man kunne lege på samme måde med de lilla nuancer i garnkurven – med et lille tvist.

Eller noget andet… Der er SÅ mange muligheder.
Jeg er superglad for mine køb – og kan på det varmeste anbefale at kigge forbi Kenneth’s webshop med alle fristelserne.

















