Uld, uld og atter uld…

I går var jeg i uldhimlen i Gug med pigerne fra strikkeklubben. Lige så snart man træder indenfor døren, rammes man af den skønne uldduft – og et bombedement af farver. Vi var 7 piger, som blev taget godt imod af både Kenneth og Liselotte. Vi gramsede på garn. Vi blev inspireret af farver. Der blev bladret i bøger og blade. Der blev snakket – der blev overvejet. Der blev fyldt i kurven! Der landede også nogle skønheder i min garnkurv.

 

Da jeg for et stykke tid siden var sammen med Hanne – så rodede jeg i hendes garnkurv, som var fyldt med lækkerier fra uldhimlen i Gug. Der var nogle smukke farver, som jeg også ville have i min garnkurv. Så jeg nuppede en lille bid – så jeg kunne finde de rigtige farver!

 

Bevæbnet med de små garnprøver gik jeg på jagt i Blackhill Højlandsuldens mange, smukke farver. De 3 af farverne blev fundet. Så i garnkurven kom der Rødtjørn, Grønært og det sidste på nuværende lager af blodappelsin. Den grøn-blå øverst (husker desværre ikke farven) var ikke på lager – men den skulle gerne dukke op igen. Ellers kan det være jeg sniger mig forbi Hannes garnkurv – og vupti!

 

Men der kom også andre smukke nuancer i garnkurven!

Bregne & Grønært

 Miss Piggy & Rødtjørn

Skifer & Blodappelsin

Lækkert gråt uld – til en meget fordelagtig pris – men kortidshukommelsen gør, at jeg ikke kan huske, hvad det er.

 

Men jeg fandt også Angora & Uld i en meget smuk lilla…

 

Garnet er super blødt – og jeg tænker, at det skal blive til et tørklæderør. Den vil stå godt til min vinterfrakke – men også bare lune mig om halsen i den kolde tid vi går i møde.

 

Hvad skal jeg så lave af Blackhill garnet? De grønne nuancer skal vist blive til en smuk stribet cardigan, som har været her, der og alle vegne i blogland. Jeg drømmer dog om, at min skal være grøn, grøn, grøn – med skifer til at samle de grønne nuancer.

Menjeg tror lige, at jeg skal have samlet lidt flere grønne nuancer, før jeg grå i gang med projektet.

 

Man kunne lege på samme måde med de lilla nuancer i garnkurven – med et lille tvist.

Eller noget andet… Der er mange muligheder.

 

Jeg er superglad for mine køb – og kan på det varmeste anbefale at kigge forbi Kenneth’s webshop med alle fristelserne.

 

11 kommentarer til “Uld, uld og atter uld…”

  • Skønne farver du har fået indhentet…
    var selv forbi for et par uger siden – det er svært at vælge ;0)

  • Mums siger jeg bare! Det er så utrolig lækkert deres garn. Efter at du linkede igår, har jeg selv været inde og kigge på webshoppen. Der hoppede selvfølgelig en lille smule i kurven – hvid morbærsilke. Planen er at plantefarve – ih, glæder mig allerede helt ned i maven.

  • Det var bare SÅ dejligt endelig at hilse på i levende live, Karina. Godt at du stadig er glad for købene :-)

  • Kirsten/Maskebal:

    Jeg er der jævnligt (altså i webshoppen :O)
    Hvor er det skønne garner du har købt og hvilke farver SUK!

  • Uhmm – skønne, skønne sager.

  • Ulla:

    Jeg tror striberne i grøn vil blive fantastisk Karina.. Eller de lilla… som du selv siger, mulighederne er mange…

    Lækkert smukt garn du bragte hjem fra Garnpusheren.. Mums

  • Lene Møller:

    God fornøjelse med alt det lækre uld :-)
    Vh Lene Møller

  • Jette Friis:

    Lækre lækre farver. Jeg er allerede forelsket, og må straks forbi for at gramse på garnet.

  • unikarina:

    Merete: Der er mange farver – og det er et svært valg.

    Louise : “Beklager” at jeg fik lokket dig i fordærv

    Liselotte: Jeg var også rigtig glad for endelig at møde dig…

    Kirsten: Der er mange fristelser

    Balles Bazaar: Nemlig

    Ulla: Der er nemlig mange muligheder. Heldigvis

    Lene: Tak…

    Jette: Man kan kun komme forbi efter aftale – men man kan næsten fornemme lækkerheden blot ved at se billederne på Webshoppen.

  • […] sky, blødt som bare pokker og akkurat kompatibel med Comfort Cardigan, som Karina bar, da hun var heroppe hos Kenneth forleden. Jeg var helt og aldeles forelsket, så det er da nærmest for oplagt, […]

  • […] jeg kom i gang med byggeriet, kom jeg til at se, at det lækre angoragarn, som jeg havde købt til et tørklæde, er et næsten total match. Man skulle næsten tro, at de er […]

Skriv en kommentar

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009 – 2021
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Til salg…
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2020…
Strik 2019…
Strik 2018…
Strik 2017…
Strik 2016…
Strik 2015…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut