Arkiv for kategorien ‘Her handles’
Blandede bolcher…
Lige siden jeg lavede min kæde med smukke træperler, har jeg villet lave flere perlekæder. Jeg drømte om træ og keramik i en skøn kombination – og glæden var stor, da Liselotte delte et link til skønne keramikperler. I weekenden fik jeg endelig bestilt – og i dag dukkede pakken med de blandede bolcher op.
Smukke farver – vist tydeligt at se, hvilke farver jeg godt kan lide!

En lille gave var med i pakken – et lille weekendtilbud.

En masse skønne farver – og jeg købte nogle ørestikker, så jeg bl.a. kan lave søde ørestikker som disse…

Og så kan jeg hurtigt og nemt skifte stjernerne ud, da de passer til dagens outfit!
Jeg købte også nogle kuglekæder…

Men de er sådan nogle fine og skrøbelige nogle. Jeg vil gerne have nogle som er rå og rustikke. Er der nogle, som ved, hvor jeg kan købe disse?
Jeg glæder mig meget til at lege med perlerne. De skal tilføjes rå kæder, lædersnøre samt smukke træperler. Jeg tror, at det bliver godt – næsten lige så godt som Hannes smukke kæder.
Jeg har mødt en havfrue…
I weekenden mødte jeg en havfrue. En særlig én af slagsen. Vi var ude at køre – og i Nymindegab dukkede der en butik op med unika og kunsthåndværk. Jeg fik hurtigt kørt bilen ind til siden – for dette sted så meget interessant ud.
Ved indgangspartiet blev vi mødt af den smukkeste havfrue – filtet i uld. Så smuk – og fyldt med skønne detaljer.

Her sidder hun på bænken foran Havfruens butik – og byder gæsterne velkommen.
Indenfor blev vi mødt af filtede dyr og figurer – så naturtro og unikke. På bøjlerne hang der utrolig smukt filtet tøj – altsammen håndfiltet i smukke farver tilsat silke. Jeg tror, at jeg fik rørt og nusset ved hvert eneste stykke tøj – for det var så smukt. Det var virkelig håndværk – og jeg var vild fascineret af det. Jeg holder af et godt stykke håndværk – at man kan se, at udøveren kan sit kram. Karina – som har butikken – er virkelig dygtig til hendes håndværk.
Udover filten så var der også keramik og træting af andre kunstnere.
Er du i nærheden af Nymindegab i Vestjylland – så kig forbi Havfruens butik. Der er så meget smukt kunsthåndværk – og måske vil du blive fristet af en ting eller to. I min lille indkøbskurv blev det til et lille raku-brændt billede.


















