Arkiv for kategorien ‘Genbrugsguld’

Fine lopper…

Jeg gik faktisk og følte mig i loppeunderskud. Ikke fordi jeg mangler loppefund. Men det var bare alt for længe siden, at jeg havde fundet en loppe. Sidste fund var faktisk i slutningen af februar. Det var det skønne træfad – som jeg synes er et lækkert fund, og som jeg nyder dagligt.

 

Men i dag var jeg heldig.

 

En lille keramikkrukke til 24 kr.

 

 

En rustik trædåse, som også er vild med mig…

Den er rå og rustik. Lige til at putte sirlige smykker i.

 

Jeg fandt lidt inspiration til strik…

En akrylsag – men jeg kunne godt lide dens facon – samt mønstret. Jeg kunne godt finde på at bruge den som inspiration til et stykke hjemmestrik i lækker uld!

 

En smuk herretrøje i uld. Strikket på håndstrikkemaskine…

Den spørger “Passer jeg mon på dig” – og det gør den ikke. Endnu. For jeg har planer om at ændre lidt på den. Jeg forestiller mig en smuk cardigan – med andre smukke detaljer indvendigt – evt. nye ribkanter. Strikken er fin – og mønstret er smukt og klassisk. Jeg er sikker på, at den vil blive et hit med nogle omforandringer.

 

Åh det gjorde godt på loppeunderskudskontoen…

 

Ny sofa…

Vores sofa er brugt. Den trænger til at blive skiftet ud. Vi har kigget på sofa gennem et stykke tid. Jeg falder ofte for de firkantede, enkle og meget dyre sofaer. Kæresten har andre kriterier, som indeholder sidde- og liggekomfort. Det har jeg selvfølgelig også. Vi er næsten enige – og mest af alt enige om, at vi ikke vil poste mange penge i en ny sofa.

 

I slutningen af november fandt jeg et perfekt eksemplar i Genbrug. Den havde den rette facon samt sidde- og liggekomforten var perfekt. Hurtig forhandling med kæresten og den kom hjem til os. Aftalen var, at jeg skulle betrække den om – snarest. Kæresten synes, at vi har rigeligt på lager!

 

En ombetrækning var nødvendig, da der var holdt en rødvinsfest i den – men ikke så godt resultat. Desuden ville jeg gerne have en sort sofa. Planen var, at jeg ville betrække den om i juleferien. Men jeg trængte bare til total afslapning – og sofaen forblev, som den var.

 

Jeg har ferie i denne uge – og derfor skulle det være nu. Foråret er på vej – vi trænger til udskiftning og nyt liv. En ny sofa ville være perfekt – samt en ny bunke sofapuder.

 

Sådan så sofaen ud før jeg gik i gang…

Skjoldet og træt.

 

Nu ser den sådan her ud…

Sort og lækker

 

Afrodite testede den i går aftes…

Gad vide om hun tror, at den er til hende?

 

Sofaen er klar til at blive sat på plads samt fyldt med nye sofapuder – som jeg skal i gang med lige om lidt.

 

 

Fede facts:

 

Sofa: Købt i den lokale Genbrug – 250 kr.

 

Metervarer: Sort møbelstof i bomuld fra Stof & Stil – 7 meter til ca. 430 kr. samt en flok lynlåse

 

Processen: 

Jeg har skilt sofaen ad.

Jeg har fjernet 4000 hæfteklammer på skelettet, så jeg kunne fjerne stoffet.

Jeg har skudt ca. 4000 hæfteklammer i igen.

Jeg har brugt masser af knofedt.

Jeg har malet benene sorte.

Jeg har samlet sofastellet igen – puha der kom sved på panden.

Jeg har klippet betræk til hynder.

Jeg har svedt en smule – for der var lige præcis stof nok. Kun en lille bitte rest er tilbage.

Jeg har haft selskab og assistance af katten.

Jeg har syet kilometervis af stikninger.

Jeg har syet 12 lynlåse i.

Jeg har pudset mange sorte bussemænd ud.

Jeg er løbet tør for undetråd 6 gange.

Jeg har bandet.

Jeg har spolet undertråd 5 gange.

Jeg har brugt en masse knappenåle (ikke en favoritdisiplin).

Jeg har stukket mig mange gange på knappenålene.

Jeg har bandet lidt mere.

Jeg har syet 48 hjørner.

Jeg har lavet en stikning forbi de 48 hjørner.

Jeg har trukket, skubbet og puttet – hvilket betyder, at jeg har ømme fingre.

Jeg har støvsuget en masse fnuller.

Jeg har smilet.

 

Jeg smiler stadig – for jeg er superglad for resultatet.

 

Jeg skal i gang med at sy nye betræk til sofapuderne. De fleste er klippet og klar til at køre gennem maskinen.

 

En ny sofa og nye sofapuder kræver selvfølgelig også et nyt sofabord. Jeg drømmer lidt om nogle firkantede i sort metal – måske med skifer eller træ på bordpladen. Lidt a la denne…

 

Jeg forsøger i hvert tilfælde at overtale kæresten til at svejse stellene. Skifer er klunset i en container i Skagen for længe siden!

 

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009-2026
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Til salg…
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2022…
Strik 2021…
Strik 2020…
Strik 2019…
Strik 2018…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut