Arkiv for kategorien ‘Genbrugsguld’
Krenitfad eller…
Kæresten har gjort et genbrugsfund på lossepladsen. Et fad i “støbejern” – lidt á la krenitskålene. Jeg har forsøgt at søge lidt på nettet – for jeg var nysgerrig, om der var lavet et fad sammen med de berømte krenitskåle.



På det nederste billede står fadet sammen med mine originale krenitskåle. Jeg kan rigtig godt lide designet – formen og farverne.
Men jeg fandt ikke svar på nettet. Kender du måske noget til, om der er lavet et fad i samme serie som krenitskålene? Kender du det firkantede fad – og historien bag? Lad mig endelig høre…
En på lampen…
For et stykke tid siden på en loppetur så jeg en lækker gyngestol. Eller rettere en gyngestol, som trænger til en meget kærlig hånd. Jeg indviede kæresten i, at der var drømme om endnu gyngestol.
I dag tog vi så turen til loppestedet. Den var der stadig – og lokkede stadig. Vi forhørte på prisen. Den var selvfølgelig alt for HØJ. Og der var bestemt ikke mulighed for at prutte om prisen. Gyngestolen var lækker – men som sagt skulle den have en meget kærlig hånd, før den ville være brugbar.
Gyngestolen fik lov til at stå.
Men jeg fandt derimod noget, som jeg havde ledt efter et stykke tid. En arkitektlampe, som skal hænge over det ene arbejdsbord i mit kreative værksted. For et stykke tid siden lå de i bunker hos genbrugsbutikken rundt om hjørnet. Men da behovet opstod, så havde de ingen. Jeg har derfor kigget efter en arkitektslampe gennem et stykke tid – og nu var den der. 
Den er ikke larmende – bare enkel, smuk og hvid. Faktisk i meget god stand – og en rigtig god pris.
Jeg glæder mig til at få den op at hænge. Den kommer til at give det lys, som jeg altid har manglet i det hjørne.
På den kreative front er der meget stille. Min skulder er endnu ikke okay efter min trappedans. Jeg har forsøgt at holde armen i ro, ikke strikke for meget og tungt. Jeg har boblet i varmtvandsbassinet for at løsne muskler. Men det ville ikke rigtig, som jeg ville. Jeg har nu været hos en skulderspecialist, som fandt, at min indre rotations-“dims” ikke var i orden. Hun løsnede en masse muskler og led – og har nu tapet mig op. Samtidig skal jeg lave nogle elastikøvelser for at bygge muskulaturen op. Lige nu er jeg besværet og handicappet af tapen – samt energikontoen bliver meget hurtigt brugt op. Jeg strikkede lidt i går – men det blev ikke til mange runder.
Åh jeg savner at sysle.

















