Arkiv for kategorien ‘Boganmeldelse’

Boganmeldelse af Strik en stund…

I fredags skrev jeg at jeg ventede på at komme på arbejde, da de 2 bøger, som jeg havde ventet på, var kommet. Den ene bog var Strik en stund af Annette Danielsen og den anden var Amimono 2010. Jeg havde virkelig glædet mig til at læse i dem. Snuse alle de skønne modeller ud af bøgerne – blive inspireret.

 

Strik en stund af Annette Danielsen er en fornøjelse. Den rummer en række smukke, lækre stykker strik – noget for enhver.

Men den rummer også en masse lækre detaljer. Jeg er vild med alle de “strikkede” streger, som slynger sig rundt på siderne. Skønne billeder af strik og stemning. Jeg er total vild med den detalje at hvert strik har et navn, som er “broderet”. Jeg kan vild godt lide den kontrast mellem strik og broderi – og dog alligevel at være i samme kategori.

Huen og haltørklædet hedder Fredagsslik. Jeg tror, at huen bliver én af mine beklædningsdele her i løbet af vinteren. Jeg har allerede en hue – men det er godt at kunne skifte stil en gang imellem.

 

Cardiganen i midten hedder Nostalgi. En meget smuk cardign med skønne detaljer. Den er ikke noget for mig – men jeg synes alligevel, at den er meget smuk!

 

Herretrøjen hedder Natteravn. Den er smuk. Desværre kommer jeg ikke til strikke den. Men jeg er meget begejstret for mønstret/strukturen i selve trøjen. Jeg overvejer at bruge det til det råhvide uld, som jeg egentlig havde en plan med – men som ikke lige blev, som det skulle. 

 

Jeg har ikke afprøvet strikkeopskrifterne. Men jeg er sikker på, at de er gennemarbejdet – og til at gå til. Men jeg synes, at det er en smuk bog – med gode modeller. Der skal nok blive strikket en model eller to.

 

I samme ombæring købte jeg Amimono 2010. Til den kan jeg kun sige, at jeg er meget skuffet. Halvdelen af bogen er børnemodeller – hvilket jeg ikke bruger. Den anden halvdel er kedelig. Umiddelbart er der ikke én af modellerne, som kommer på mine strikkepinde. Ærgerligt for jeg har været meget begejstret for de forgående bøger med mange lækre modeller. Der fik jeg strikket Pine og Granite!

 

Til den søde tand…

Jeg har en sød tand. Faktisk en M.E.G.E.T sød tand. Jeg har købt en bog – som kort og godt hedder “SPIS sødt“.

 

Den er spækfyldt med opskrifter og billeder af den ene lækkeri efter den anden. Der er alle mulige kagetyper – så der er rig mulighed for at finde én, som passer til din søde tand.

 

Jeg elsker at læse koge- og bagebøger. Se på de smukke billeder – og ikke mindst læse opskrifterne. Få inspiration til nye retter, brød og kager. Jeg glæder mig til at nærlæse “SPIS sødt” – og ikke mindst afprøve den opskrift for opskrift!!! Måske man skulle afholde et slags Sønderjysk kaffebord eller Grønlandsk Kaffemik? Bare med nye specialiteter!

 

Bogen er fundet i Kvickly til 50 kr. Der findes en serie af SPIS det ene eller andet! 

 

 

 

 

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009-2026
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Til salg…
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2022…
Strik 2021…
Strik 2020…
Strik 2019…
Strik 2018…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut