Forfatterarkiv

Opgraderet strikjakke…

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg godt kan lide genbrug. Jeg kan også lide strik. Jeg kan lide at gøre gode fund til “fornuftige” priser. Den anden dag så jeg en skøn herrestrik til salg på Instagram. Jeg var ikke i tvivl – og den blev sendt til mig. Det var en håndstrik fra Nepal – og jeg har googlet lidt for at finde ud af noget. Den stammer fra et Fair Trade projekt. Prisen var 210 kr. inklusiv en tur med Post Danmark. Jeg synes, at det er en okay pris for et stykke håndstrik i uld.

 

Men som sagt så var det en herrestrik – og alt for stor til mig.

Men det sorte hvide mønster er skønt – og lige mig.

 

Jeg har valgt at tilpasse den mig. Det var synd, at den smukke strik ikke blev brugt. Jeg ville gerne beholde den lidt oversize – den skulle gerne blive til en strikjakke. Før jul var jeg faldet over et lækkert kernelæder bælte – og lørdag fandt jeg en skøn kernelæder clutch, som kunne være lækkert tilbehør til jakken.

Bæltet kostede 10 kr., og clutchen kostede 19 kr. – dejlig billigt!

 

Men der skulle jo ske lidt med cardiganen, før jeg kunne bruge den. Jeg startede med at pille ærmerne af.

Jeg havde kortvarig dårlig samvittighed over at “ødelægge” en andens håndarbejde. Men den dårlige samvittighed forsvandt – for jeg synes, at det var bedre at strikken blev brugt.

 

Jeg klippede lidt af bredden.

Et lille tip, hvis ribben er lidt slap, er at klippe ½ cm skråt af for at gøre den lidt smallere.

 

Jeg kortede også ærmerne af.

 

Herefter syede jeg ærmerne i igen samt syede sidesømmene. Jeg valgte også at “slanke” ærmerne lidt.

Alle kanterne syede jeg på overlock, som hæfter alle de løse garnender. Når du syer på overlock, så sy ud over kanten og lave en ende med tråden. Denne ende trækkes tilbage på sømmen og hæftes, før det overskyden overlockende klippes væk.

 

Jeg vil gerne bruge jakken med et bælte, så jeg strikkede et par bæltestropper på. Jeg samlede masker op direkte i sidesømmen efter at have målt, hvor de skulle sidde.

Et stk. bæltestrop, som kan holde bæltet på plads. Kan I også se det lille hjerte ved det ene hul?  En lille detalje – opstået helt tilfældigt!

 

En lille overskudsbunke…

 

Til sidst syede jeg de løse knapper fast, så jakken kunne få en uldvask. Den trængte, for den lugtede af røgelse. Et fint minde om at den er fra Nepal – men min høfebernæse synes, at det var rart at slippe af med duften!

 

I nattens løb blev den tør (hurra for gulvvarme). Den er blevet lækker. Jeg er vild med det grafiske look, som selve strikken har i form af mønster og farver. Jeg er vild med den lune uld. Jeg er vild med kernelæder til det sorte & hvide.

Den bliver et hit. Den ER et hit. Den er perfekt til det råkolde vejr, som vi har lige nu. Den bliver perfekt som jakke til forår og sommer.

 

Jeg kan lide at tænke på, at der er én i Nepal, som har strikket denne smukke strik. At den har levet et liv før hos en anden, hvor den desværre ikke blev slidt. Jeg kan lide, at den er havnet hos mig – og at den er blevet opgraderet, så den bliver brugt. Det er vel det, som er én af tankerne med genbrug?

 

Strokkur er færdig…

Godt nytår til alle. Håber at I hver især kom godt ind i det. Jeg strikkede mig ind i det nye år. Jeg har fået strikket Strokkur sweateren færdig. Jeg begyndte på den før jul – men den holdte lidt juleferie, før jeg fik gang i den igen.

 

Jeg er vild med at strikke jaquardstrik, mønsterstrik eller Fair Isle strik – kært barn har mange navne. Jeg synes, at det er så sjovt med farveskiftene. Man skal lige have en pind mere, så man kan se lidt mere af mønstret. Desværre var der kun 22 rækker af de sjove rækker. Det var alt for hurtigt overstået. Jeg må finde et projekt, hvor der er flere rækker.

 

Jeg elsker også bagsiderne af jaquardstrik. De fine floteringer bagpå skal ligge ensartet og smukt. Bagsiden er nemlig også en del af processen.

 

En anden fin detalje på denne sweater er, at den er strikket således, at nakken bliver højere end forstykket. Rigtig pænt når sweateren kommer på.

 

Den er varm og lækker…

 

Og lige til at tage med i tasken!

 

Jeg har strikket i de samme farver som originalen.

Jeg er vild med gult og gråt sammen.

 

 

Fede facts:

 

Opskrift: Strokkur fra Ysolda

 

Ændringer: Jeg har valgt at strikke ærmer på. Jeg brugte samme teknik, som i Chalkstone og Vormorgunn. Jeg strikkede en lille bid af ærmet, som jeg satte ind, da jeg skulle strikke bærestykket. I halskanten samt ærmekanter  har jeg strikket en ribkant, da jeg bedre kan lide dette. I originalen er der perlestrik. Da bærestykket var strikket, kunne jeg strikke ærmerne oppefra og ned og tilpasse dem længde.

 

Garn: strikket med alpaka garn  fra garnpusher.dk, 100 m/50 g, farve grå 320 g, lys grå 24 g samt gul 21 g

 

Pinde: 4,5 mm /Knit Pro

 

Kommentarer: Jeg synes, at sweateren er blevet flot. Jeg kunne måske godt have tænkt mig, at den var samme størrelse om min sorte Vormorgunn. Den er mere som en bluse – og denne er mere en sweater. Men jeg er nu sikker på, at den nok skal blive brugt.

 

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009-2026
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Til salg…
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2022…
Strik 2021…
Strik 2020…
Strik 2019…
Strik 2018…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut