Opgraderet strikjakke…

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg godt kan lide genbrug. Jeg kan også lide strik. Jeg kan lide at gøre gode fund til “fornuftige” priser. Den anden dag så jeg en skøn herrestrik til salg på Instagram. Jeg var ikke i tvivl – og den blev sendt til mig. Det var en håndstrik fra Nepal – og jeg har googlet lidt for at finde ud af noget. Den stammer fra et Fair Trade projekt. Prisen var 210 kr. inklusiv en tur med Post Danmark. Jeg synes, at det er en okay pris for et stykke håndstrik i uld.

 

Men som sagt så var det en herrestrik – og alt for stor til mig.

Men det sorte hvide mønster er skønt – og lige mig.

 

Jeg har valgt at tilpasse den mig. Det var synd, at den smukke strik ikke blev brugt. Jeg ville gerne beholde den lidt oversize – den skulle gerne blive til en strikjakke. Før jul var jeg faldet over et lækkert kernelæder bælte – og lørdag fandt jeg en skøn kernelæder clutch, som kunne være lækkert tilbehør til jakken.

Bæltet kostede 10 kr., og clutchen kostede 19 kr. – dejlig billigt!

 

Men der skulle jo ske lidt med cardiganen, før jeg kunne bruge den. Jeg startede med at pille ærmerne af.

Jeg havde kortvarig dårlig samvittighed over at “ødelægge” en andens håndarbejde. Men den dårlige samvittighed forsvandt – for jeg synes, at det var bedre at strikken blev brugt.

 

Jeg klippede lidt af bredden.

Et lille tip, hvis ribben er lidt slap, er at klippe ½ cm skråt af for at gøre den lidt smallere.

 

Jeg kortede også ærmerne af.

 

Herefter syede jeg ærmerne i igen samt syede sidesømmene. Jeg valgte også at “slanke” ærmerne lidt.

Alle kanterne syede jeg på overlock, som hæfter alle de løse garnender. Når du syer på overlock, så sy ud over kanten og lave en ende med tråden. Denne ende trækkes tilbage på sømmen og hæftes, før det overskyden overlockende klippes væk.

 

Jeg vil gerne bruge jakken med et bælte, så jeg strikkede et par bæltestropper på. Jeg samlede masker op direkte i sidesømmen efter at have målt, hvor de skulle sidde.

Et stk. bæltestrop, som kan holde bæltet på plads. Kan I også se det lille hjerte ved det ene hul?  En lille detalje – opstået helt tilfældigt!

 

En lille overskudsbunke…

 

Til sidst syede jeg de løse knapper fast, så jakken kunne få en uldvask. Den trængte, for den lugtede af røgelse. Et fint minde om at den er fra Nepal – men min høfebernæse synes, at det var rart at slippe af med duften!

 

I nattens løb blev den tør (hurra for gulvvarme). Den er blevet lækker. Jeg er vild med det grafiske look, som selve strikken har i form af mønster og farver. Jeg er vild med den lune uld. Jeg er vild med kernelæder til det sorte & hvide.

Den bliver et hit. Den ER et hit. Den er perfekt til det råkolde vejr, som vi har lige nu. Den bliver perfekt som jakke til forår og sommer.

 

Jeg kan lide at tænke på, at der er én i Nepal, som har strikket denne smukke strik. At den har levet et liv før hos en anden, hvor den desværre ikke blev slidt. Jeg kan lide, at den er havnet hos mig – og at den er blevet opgraderet, så den bliver brugt. Det er vel det, som er én af tankerne med genbrug?

 

16 kommentarer til “Opgraderet strikjakke…”

  • Hanne Bindesbøl:

    Hvor har du fået gjort den up to date og rigtig anvendelig super smart med kernelædder tilbehøret

  • Lizie Mortensen:

    Så flot!

  • Den er super flot, og jeg kan også lide genbrug, men har godt nok ikke det hel som du ;0)

  • Jeg synes resultatet er blevet rigtig godt. Jeg ville aldrig selv turde kaste mig ud i et så vovet projekt med lækker strik og saks, men beundrer dig for at gøre det!

  • Jane:

    Jeg elsker alt ved det indlæg, chunky strik, kernelæder og ikke mindst genbrug og redesign. Sikke et flot resultat og skønt at den fine sweater ikke gik til spilde!! Kh Jane

  • Super lækker ‘slagtning’, virkelig mums

  • Hvor ser det godt ud.
    Jeg synes det er skønt, når noget kan få et nyt liv i en ny udgave :)

  • Den blev rigtig skøn :)

  • Anne Lauritzen:

    Hvor må det være skønt at have de evner, som du har, Karina. Tænk at kunne ændre sådan på et stykke smuk strik og få så vellykket og klædelig en jakke :)

  • unikarina:

    Hanne:Tak
    Lizie: Tak
    Violykke: Tak
    Britt: Tak – det er ikke så farligt igen. Så prøv det af på mindre stykke, hvor skaden ikke kan blive så stor.
    Jane: Takker
    Astrid: Det blev en fin “slagtning”
    Pernille: Tak. Ja det er rart, når tingene kan få nyt liv
    Majken: Tak
    Anne: Tusind tak

  • Suzanne Benediktson:

    Fantastisk tanke, og sikke et flot arbejde.

  • unikarina:

    Suzanne: Tak – jeg er glad for jakken. Men også meget for tanken bag.

  • Hanne Burmølle:

    Flot redesign. Må vi se 2 fotos ved siden af hinanden, hvor du er iført trøjen før og efter redesign. Mvh Hanne

  • unikarina:

    Hanne: Tak – er nu sikker på at du godt kan fornemme forandringen uden at jeg behøver at lave et billede, hvor før og efter er lige ved siden af hinanden :o)

  • Anne:

    Simpelthen så gennemført i både tankegang, håndarbejde og din stil Karina. Dejligt at se processen her egter jeg så et par glimt på Instagram

  • unikarina:

    Anne: Takker

Skriv en kommentar

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".

Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen....

Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...

unikarina
Copyright © 2009 – 2017
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.

Få en mail med ugens indlæg...
Reklamer…
Pr 1. juli 2017 er der kommet nye regler omkring markedsføring på sociale medier og blogs.

Det betyder, at når jeg fremadrettet skriver om et produkt eller et firma, så skal jeg skrive, at det er reklame. Også selvom jeg gør det af fri vilje og ikke bliver betalt for det.

unikarina.dk vil fortsat være en reklamefri blog - forstået på den måde, at jeg ikke laver samarbejde med fimaer. Jeg nævner produkter og firmaer som hjælp til mine læsere. Jeg bliver ikke betalt for det. Jeg skal blot overholde markedsførings-loven.

Blogprisen 2016
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut
unikarina på Instagram…
Hvis du vil følge med, så finder du mig som unikarina
Eller følg med her...
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Strik 2016…
Strik 2015…
Strik 2014…
Strik 2013…
Strik 2012…
Strik 2011…
Strik 2010…
Strik 2009…
Bag svampet squashkage…
Shop med god samvittighed…
Bag nogle skønne boller…
Hold kaffen varm…
Klar til pudekamp…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Nemme Strikkerør…
Facebook…
unikarina på twingly…
Twingly BlogRank