Indlæg tagget med ‘Taske’

Gårsdagens resultater…

I går havde jeg en skøn dag i det kreative værksted. Jeg fik lavet en masse kreativt – og noget er muligt at dele med jer nu. Andet må vente til de er landet hos de nye ejermænd! Noget stadig i proces.

 

Jeg skrev, at jeg havde et stykke slatten strik, som skulle gøres spændende og nyttigt, samt at det skulle tilføjes et strejf af grønt. Flere gættede på en valket taske – og det er ikke helt forkert. Det blev til en valket PC-taske.

Sort PC sleeve med grønne detaljer

 

Pc sleeven smyger sig om min arbejdscomputer – og den lukkes med et stykke grønt elastik og en knap, som er syet på med grønt. Den sikrer, at computeren ikke får ridser og buler. Jeg har skrevet notater – og dem har jeg styr på, hvor er, så der er en guide på vej.

 

Men jeg skulle jo også have noget at bære min computer i. Derfor syede jeg en PC taske.

Sorte og hvide striber krydret med grønt foer og stikning. Helt enkelt – blot med en lomme udvendigt med plads til strømforsyningen eller en notesbog. Her kommer der også en guide… Jeg skal bare lige have flettet billeder og tekst sammen.

 

Når jeg drager på arbejde – så ser det sådan her ud…

Knitting Bitch taskenholder styr på pung, nøgler og andre nødvendigheder – og nu matcher computeren med den nye PC sleeve og taske. Der er en sammenhæng mellem farver, detaljer som striber og grønne stikninger samt enkelthed.

 

Jeg vil lege lidt videre i det kreative værksted – for jeg har lige fået foræret et par timers alene-hjemme-tid mere. Håber at I hver især nyder dagen – alene eller sammen!

 

Verden er af lave…

Der gik noget galt denne weekend. Verden er simpelthen af lave. Fredag eftermiddag hentede jeg min ene søster på banegården i Randers – og vi satte kursen mod Vestjylland! Vi gjorde holdt ved en lille genbrugsbutik i en lille flække på vores vej. Der gik et eller andet galt. Vi fandt en masse skønne ting – men det var, som om de havde skruet meget op for priserne på lige præcis de ting, som vi faldt for. Vi blev nærige – og gik tomhændet derfra.

 

Fredag aften skulle jeg så have strikket ærmerne på Lun & Let færdige – men jeg faldt over en kæmpe stak strikkehæfter og blev fordybet i dem. Så jeg fik ikke strikket én eneste pind.

 

Lørdag formiddag tog vi turen rundt til de forskellige genbrugsforretninger. Mit hjerte bankede for nogle skønne borde i teaktræ – men kærestens hjerte banker ikke for teaktræsmøbler fra 60’erne. Så jeg købte I K K E noget!

 

Lørdag spiste vi frokost hos min ældste søster. Hendes svoger har købt et gammelt landsted inkl. en masse skrammel. Vi kørte forbi for at se, om der var noget vi “manglede”. Her var der mange skønne møbler… i teaktræ fra 60’erne. Jeg forelskede mig meget i et skrivebord – men det kommer nok desværre ikke til at bo her hos mig. I mit næste liv vil jeg have en kæreste, som kan lide teaktræsmøbler fra 60’erne!!!

 

Så verden må være af lave, når jeg på en tur til Vestjylland ikke finder genbrugsguld – og køber det.

 

Eller okay lidt guld fik jeg med hjem. Vi hjalp nemlig vores mor med at rydde op i hendes tasker. Her fandt jeg en skøn lædertaske, som min mor selv har lavet tilbage i 80’erne. Den bærer præg af, at den ikke har været brugt ret meget – men det har jeg planer om at ændre på. Som en lille bonus lå der den skønneste gule kam indeni tasken – den kom også med hjem! 

 

Men når jeg nu ikke fandt genbrugsguld, så er det godt, at der blev sat godt og grundigt ind på glædeskontoen.

 

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009-2026
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Til salg…
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2022…
Strik 2021…
Strik 2020…
Strik 2019…
Strik 2018…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut