Indlæg tagget med ‘Tørklæde’

For et stykke tid siden var jeg på besøg hos Hanne. Hun havde ryddet op – og jeg var så heldigt at få en sækfuld garnrester med hjem. Jeg sorterede i sækken – og mens jeg gjorde det, så besluttede jeg mig for, at kvinden skulle have noget i sine egne rester. Jeg ville strikke et tørklæde til Hanne.

Jeg var egentligt ikke i tvivl om, hvilket det skulle være. Det var nemlig oplagt med Simple Sprinkle, som jeg har strikket før.

Fede facts:

Opskrift: Simple Sprinkle af Veera Välimäki – med lidt fri fortolkning

Garn: Supersoft 100% uld i farverne Slate grey, Silver grey, Saffron + Rester fra Hanne Lilla, Turkis og gul. Vægt – tja jeg fik pakket det ind, før jeg fik vejet det.

Pinde: 5,5 mm/Knit Pick

Kommentarer: Jeg var startet ud med en masse striber ifølge opskriften. Men det blev alt for vildt for mig. Så jeg trævlede op – og begyndte igen. Jeg har strikket striber nogle steder – og andre steder har jeg ladet felterne være ensfarvet. Jeg kan godt lide den måde tørklædet er bygget op på ved hjælp af retstrik, vendestrik og nogle steder bare lige frem og tilbage.

Tørklædet er blevet farverigt – og jeg synes, at det passer perfekt til Hanne. Hun er en kreativ sjæl med fingerne plantet i mange forskellige universer. Hun tryller, forundrer og skaber glæde. Jeg håber, at Hanne synes om tørklædet og vil bruge det, når det bliver sæson for det.

Traditionen tro kigger jeg tilbage på årets gang med strik.

Det er ingen hemmelighed, at jeg holder meget af strik. Jeg holder meget af at strikke. Jeg nyder den ro, som det giver mig med pindene i hænderne. Jeg nyder processen – og bestemt også resultatet.

Strikkeåret blev slået en smule itu i marts, hvor jeg desværre faldt på vores trappe og slog min venstre skulder. Den krævede ro og genoptræning. Der var behov for stilstand i strikkepindene – eller små korte intervaller med strik.  Den gør stadig lidt vrøvl indimellem – men så må jeg sætte strikketempoet ned.

Hvis du har lyst, så tager jeg dig her med gennem mit år med strikkepindene.

Året startede med Long & Simple, som jeg var begyndt på i slutningen af sidste år.

Men der kom lidt knas i forholdet, da jeg ikke fik lavet forkanten rigtigt. Den flanerede. Jeg havde idéer til, hvordan jeg kunne rette det. Men det blev aldrig. Vi blev aldrig gode venner, for mit øje havde kun øje på de forkanter, som ikke ville, som jeg ville. Cardiganen endte hos en “gammel” skoleveninde – hvor den har det godt!

Det blev til et lille lynprojekt. En retstrikket hat med pelspompon…

Supernem – og det blev også til en opskrift.

Dernæst kom Line Break på pindene i et meget smukt garn fra Julia.

Jeg er V I L D med dette sjal. Enkelheden, skævheden og garnets smukke farvespil er bare perfekt. Jeg bruger sjalet rigtig meget.

Herefter var jeg i gang med “Ret simpel”. En sweater i retstrik og uden de store dikkedarer. Jeg havde set den hos Anne Nowak – og idéen virkede rigtigt i hovedet.

Men det endte som ovenstående billede. Det var ikke rigtigt – og så vil jeg hellere trævle op og bruge garnet til noget andet.

Det blev til et par hemmeligheder til en lillesøster og hendes storebror.

Frokoststrik blev det næste på pindene.

Men den døde lige så hurtigt igen. Bærestykket sad ikke pænt – og derfor trævlede jeg op igen.

Jeg satte herefter i gang i to stykker strik. Et grønt frokoststrik – nemlig en grøn udgave af Line Break sjalet – og Lyse nætter.

En let og luftig bluse blev næste projekt.

Desværre har den vokseværk, når man bruger den. Derfor kommer den ikke på så tit.

Herefter kunne jeg så afsløre en række hemmeligheder til en lille ny dreng i familien.

Vestene er blevet brugt flittigt – og den lille dreng er snart vokset ud af dem. Derfor har hans mor bestilt nye.

Mellow sweater blev næste færdige projekt.

Den er absolut én af mine favoritter. Den bruges M E G E T ofte. Den kunne nemt være én af dem, som jeg strikker igen.

Endelig blev den grønne udgave af Line break færdig.

Smuk, smuk grøn farve – garnet er plantefarvet af Louise.

Et par lette projekter kom på pindene. Nemlig en lille flok armbånd.

De er lette er lave.

Det blev til en rigtig lækker cardigan – nemlig “Fartstriber”

En cardigan, hvor jeg selv beregnede opskriften. Jeg har brugt den rigtig meget. Desværre nuller garnet meget – så den trænger allerede til at få fjernet nullermænd.

Til min mor i adventsgave strikkede jeg et sjal.

Et enkelt og smukt sjal.

I julegave til veninden blev det til en farverig udgave af Simple Sprinkle.

Heldigvis en gave som vakte glæde.

På pindene nu er en sort sweater – garnet fra den “døde frokoststrik” er kommet på pindene igen. Den tager langsomt form.