Indlæg tagget med ‘Kreativitet’

For nogle uger siden var jeg alene hjemme, hvor jeg syslede. Nu har jeg syslet færdigt…

Jeg havde lavet et par plakater – med ord og tanker. Ordrene er ikke mine – men “Tænde lys” af Lars Lilholt. Han leverer indimellem et par perler, som kan sætte tankerne i gang. Teksten har stor betydning for kæresten og mig.

Plakaten hænger sammen med mine keramikbilleder af Preben Toft Madsen – også kaldet englemanden. De betyder utrolig meget for mig. Alle billederne holdes ved selskab af min bedste lysesstage, trykklodser fra USA, metalringene er fra kærestens farfars seletøj til hestene samt lerplatten er kærestens håndtryk i 1973 – året hvor jeg blev født. Hjerte-perlepladen har jeg selv lavet – anno 2010! Den skulle have hængt op på væggen – men det føltes ikke rigtigt. Nu spiller den op til de andre ting på skænken.

Jeg kan godt lide det grafiske look – enkelt og gerne med et twist. Den anden plakat, som jeg fik lavet, siger noget om min vestjyske opvæskt. Her blev der talt lidt “gebrokken” dansk. For nogen kan det lyde ucharmerende – mens andre synes, at det har sin charme. Mine forældre havde boet nogle år på Sjælland, før de flyttede til Skønne Thyholm.  Min ældste søster var ikke så hjemmevant med det jyske – eller rettere Thyholmsk. Hun havde svært ved at forstå, hvad de sagde. Hun blev derfor meget glad efter et besøg hos bageren – for her var der én, som talte uden dialekt. Da de var kommet ud fra bagerforretningen, havde hun sagt til min mor “Puha endelig én, som taler dansk”.  

Men for at gøre den lange historie kort. På vestjysk behøver man kun vokalerne for at sige noget! Den anden plakat, som jeg fik lavet er en jysk/thyholmsk sætning.  Men ved I, hvad der står? Kom endelig med jeres bud på, hvad der står – og jeg skal afsløre det rigtige for jer senere.

 P.S. Den jyske tekst betyder “Jeg er ude på øen i åen, jeg er!” Ikke at det har den store betydning – det er bare mere sjovt, at man kan tale med kun vokaler!

I dag tænder jeg et lys for min far. I dag er det 20 år siden, at han døde. Uanset hvor længe siden det er, så er sorgen der altid. Den forsvinder ikke – men man lærer at leve med den. Han følger mig altid, som et varmt og godt minde i mit hjerte. Selvom jeg har levet længere tid uden min far end med – så er han en stor del af mig. Jeg er nemlig et godt miks af både min mor og far. Jeg har lært kreativiteten af dem begge – sammen med en masse andre livsværdier, som jeg er taknemmelig for.

Ansigtet på billedet er formet af den nuværende mand i mit liv