I dag tænder jeg et lys for min far. I dag er det 20 år siden, at han døde. Uanset hvor længe siden det er, så er sorgen der altid. Den forsvinder ikke – men man lærer at leve med den. Han følger mig altid, som et varmt og godt minde i mit hjerte. Selvom jeg har levet længere tid uden min far end med – så er han en stor del af mig. Jeg er nemlig et godt miks af både min mor og far. Jeg har lært kreativiteten af dem begge – sammen med en masse andre livsværdier, som jeg er taknemmelig for.

Ansigtet på billedet er formet af den nuværende mand i mit liv

5 kommentarer til “At tænde lys…”