Indlæg tagget med ‘Køkkenliv’

Lærkre, sprøde havregrynskager…

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er vild med småkager og andre sprøde sager. Jeg har derfor bagt “Verdens bedste havregrynskager”. De er enkle og nemme at bage – og smager fantastisk.

Opskriften fundet i et eller andet blad for mange år siden – og den er blevet bagt rigtig mange gange. Jeg bager altid dobbelt portion – de skal nok blive spist!!!

Hvis du skulle have lyst til at bage dem, så kommer opskriften her…

100 g havregryn (jeg bruger grovvalset, da de giver bedst bid)

75 g smeltet smør/margarine

1 æg

125 g sukker

1 spsk. mel

1 tsk. bagepulver

1 tsk. vaniljesukker

 

Smelt smørret og vend havregrynene i. Lad det trække i 10 – 15 minutter.

Pisk æggene tykt med sukker.

Vend mel, bagepulver og vaniljesukker i.

Vend havregrynsblandingen i tilsidst.

Kom bagepapir på en plade. Sæt dejen på med en lille ske. Der kan være max. 9 kager pr. plade.

Bag dem ved 200 grader i 8 – 10 minutter. De skal være lysebrune i kanten, men pas på de ikke bliver for mørke.

Lad dem afkøle let på pladen, før de løsnes og lægges på en bagerist. Læg i kagedåsen, når de er helt kolde.

 

Mens jeg bagte, læste jeg i min nye bagebog – den er fantastisk. Hvis du er stor brødfan – og er vild med at bage, så er denne bog et “must-have”. Den indeholder bare så mange skønne aspekter – viden om bageprocessen, korn, gær, skønne billeder og små historier. Selvom jeg synes, at jeg bager et godt brød – så er jeg ikke i tvivl, om at jeg kan lære mere – at komme til at bage et supergodt brød!  Skærtoft Mølle afholder kurser – men disse er desværre total booket op for forår og sommer. Jeg håber nu på, at der kommer nogle i efteråret. Indtil da vil jeg læse videre i bogen – og afprøve opskrifterne.

 

Bog med brød…

Jeg har forkælet mig selv. Jeg har købt den lækreste bagebog – nemlig bogen “Hjemmebagt” af Hanne Risgaard. Den var til halv pris i Brugsen – og efter at have bladret den let igennem, kom den ned i kurven.

Billederne af brødene er taget fra bogen

Hanne Risgaard er ejer af Skærtoft Mølle på Als. Her bliver der produceret det skønneste, økologiske mel og gær. Hanne har udvalgt hendes bedste opskrifter. Der er rigtig mange slags brød at vælge imellem. Jeg nævner blot i flæng: Klosterbrød, Lavendelbrød, Kartoffelbrød, Ringridderboller, Frugtbar med klid, Kiks… Bogen indeholder opskrifter af madbrød og lidt til den søde tand.

Det er en bog, som udover opskrifterne, også giver rigtig god basisviden om bageprocessen og kornsorterne. Bogen er krydret med smukke billeder af brød, bageprocessen, korn samt stemningsbilleder. Jeg glæder mig til at sætte mig og læse bogen.

Så kan man jo spørge sig selv, om om det nu er nødvendig med en bagebog? Der står jo flere på hylden, og oftes bliver der bagt per intuition. Men denne bog fængede mig bare rigtig meget… og jeg har lovet mig selv at bage brødene én efter én. Der er bare så mange fristelser og inspiration, som jeg glæder mig til at gå i gang med! I får lov til at følge med – men opskrifterne må I selv finde i Hannes bog “Hjemmebagt”

 

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009-2026
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Til salg…
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2022…
Strik 2021…
Strik 2020…
Strik 2019…
Strik 2018…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut