Indlæg tagget med ‘Køkkenliv’
Jeg nyder…
Jeg nyder sådan én her…
Mmmmm den smager godt…
Den er blandet af:
# Youghurt
# Risdrik
# Banan
# Frosne blåbær
# En lille smule honning
# Toppet med et basilikumblad – for det smukke syns skyld!
Eneste ulempe… Den er alt for hurtig væk.
Næste udgave tror jeg skal have lidt basilkum i – det gav et lækkert modspil til det søde.
Tømning af fryser…
Jeg har hjulpet mine svigerforældre med at tømme deres fryser for sidste års bær. Der er blevet kogt solbærsaft, solbær- og hindbærmarmelade. Jeg synes rigtig godt om vores “samarbejde” – de leverer størstedelen af bærerne, og jeg koger. Saften er selvfølgelig lavet i min Trutti Frutti (saftkoger), som jeg har arvet fra min mor. Et lækkert stykke “værktøj” som er over 40 år gammelt – but still going strong!

Jeg overvejer nu, om jeg skulle få fat i nogle flere jordbær. For jordbærmarmeladen, som jeg lavede i sidste uge er et kæmpe hit. Et godt tip er selvfølgelig at bruge søde og solmodne bær. Men jeg valgte at koge marmeladen sådan, at jordbærerne stadig har lidt bid. Det smager fantastisk. Endvidere har jeg fået det tip af en sød læser at putte hyldeblomster i jordbærmarmeladen, lige før den er færdigkogt. Det skulle give en skøn smag til marmelade – samt de hvide blomster pynter sammen med bærerne. Tak for tippet LiseJessie…
Marmeladen er fyldt på glas og står i vores kølige vitualierum. Solbærsaften har jeg frosset ned. Så kan man blot tage den op, når man trænger til saft.

















