Indlæg tagget med ‘Glæde’
Fyldt op, men bestemt ikke mæt…
Dagen i dag har været fyldt op…
– med kendte og ukendte kreative kvinder i min stue
– med masser af pakkenelliker bestående af garn, palietter, stof, strik og alt det andet
– med undervisning
– med snak
– med stilhed og fordybelse
– med mad
– med glæde
Jeg er fyldt af oplevelser. Men jeg er bestemt ikke mæt. Jeg har taget små sting ind i broderiets verden. Jeg skal sy mange flere sting. Jeg kendte til korssting. Men nu kender jeg fladsting, kontursting og franske knuder. Jeg kender også nogle andre sting, som jeg ikke lige husker navnet på. Jeg er blevet introduceret til “male med garn” – at lege med sting. Jeg har set, at det SKAL ikke være så perfekt. Det kan godt være lidt “uordenligt” og rustikt – og stadig blive godt.
Dette er dagens “maleri”…

Det er på vej og mangler stadig nogle sting.
Tak for idag Karen Marie – og tak alle I andre som var her.
I morgen skal I få lov at se mere. Nu vil jeg slappe af…
Lidt længere pause…
Vi kan vel alle altid bruge en lidt længere pause. Lige slappe lidt mere af – hygge lidt ekstra. Jeg har købt mig til lidt længere pause…




Jeg kan rigtig godt lide thekrus – og har forskellige. Da jeg så dette krus, som Liebe har lavet for fddb (døvblindesagen) – var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle have et eksemplar.
Nu er det jo sådan, at thekrus jo ikke behøver kun at blive brugt til the. Jeg tænker, at det også kan indeholde lakridser eller småkager til en lille pause. Det kan også indeholde én af de forårsblomster, som lige så stille dukker op nu.
Udover, at jeg godt kan lide kruset – så kan jeg også lide, at jeg støtter en god sag. Du kan finde mere på fddb, hvor de har en webshop med hurtig service.
P.S. Dette indlæg er IKKE sponsoreret – men skrevet fordi jeg havde lyst…

















