Indlæg tagget med ‘Glæde’
On/Off…
Kender I ikke dét, at man indimellem kan trænge til at slå hjernen fra? Bare slappe totalt af. Eller bare være i nuet og bare være.
For et stykke tid siden så jeg en tegning hos Rikke, som bare viser det rigtig godt. Jeg havde skrevet til hende, at skulle hun overveje at sætte tegningen til salg, så ville jeg gerne købe.
Hun har lavet et print af tegningen. Den er landet hos mig for et par uger siden. Jeg har gået og smilet til den. Jeg skulle lige have fundet den rette størrelse ramme – og den er nu i hus.

Nu skal jeg blot have fundet det rette sted at hænge billederne op. Det skal være min påmindelse om, at der er tanker, som man ikke behøver at tænke. En påmindelse om bare at være – gerne i nuet.
Dagen derpå…
Som jeg skrev i går, så var i går en rigtig dejlig dag. Den var fyldt med gode ting. I går viste jeg jer den blomst, som jeg er i gang med at brodere. Den er, som sagt, ikke færdig – men på vej. Jeg glæder mig til at sy flere sting. Jeg har faktisk allerede en idé om, hvad det færdige broderi skal bruges til. Men det kan nå at ændre sig mange gange, før jeg er færdig…

Jeg lavede også et andet broderi. Tanken var egentlig nogle blomster og cirkler. Men det endte med en engel…

Og vender man det, så kan det være en bi…

Karen Marie havde taget nogle af hendes broderier med til inspiration. Det er dejligt at se, hvor forskellige udtryk man kan lave.


Jeg glæder mig til at bruge broderiet som en lille detalje på de ting, jeg laver. Der skal ikke så meget til.
Jeg blev faktisk også begavet lidt. Jane havde taget et lille udvalg med, som jeg kunne vælge imellem. Det blev en skøn broche med en broderet fugl.

Den anden gave var fra Jani. Hun havde lige fanget nogle af mine svagheder…

Gaven var pakket ind i papir med får, som jeg holder så meget af. Der var lige et grønt touch…
Selve gaven var en kæde. På Pinterest havde jeg set den skønneste halskæde med en legoklods i sølv…

Billedet lånt på Pinterest
Nu har jeg min egen…

Jeg er vild med den. Og jeg er vild med, at Jani har lavet den til mig.
I dag har jeg travet en lang tur og fået frost i kinderne og lungerne. Det er skønt. Jeg har surfet lidt rundt. Jeg har slappet af. Nu vil jeg invitere mig selv på et krus varmt the og en fastelavnsbolle. En rest fra i går…

Fortsat god søndag…

















