Indlæg tagget med ‘Glæde’
Endnu et vinderarmbånd…
Jeg har strikket endnu et vinderarmbånd. Det viste sig, at Lise ikke kunne passe det armbånd, som jeg havde strikket til hende. Vi havde ellers snakket om farve, struktur og bredde på armbåndet. Men ikke selve størrelsen.
Jeg har selv et lille håndled – men havde tænkt at Lise sikkert har et “normalt” håndled, så jeg lavede en større version end mine egne. Lise skrev til mig, at hun bare ville flytte strikken over på noget andet og få det til at passe. Det bøvl skulle hun ikke have, så jeg har strikket et nyt – og det er sendt med posten. Jeg nåede ikke at tage billeder af det nye – det minder om det første armbånd, som hun har lovet kommer en veninde til gode.



Lise – jeg håber at det passer denne gang.
Krukket glæde…
I byen, hvor jeg bor, er der en dygtig kunstner Louise Maagaard, som både laver keramik samt maler billeder. Jeg er vild med begge hendes udtryk – og har flere af hendes keramikting samt billeder i mit hjem. Jeg havde nogle julegavepenge, som brændte i lommen – og i dag er de brugt på krukket glæde.
Jeg har længe været forelsket i denne krukke, som kaldes “Grenen”…


Sirlig porcelæn med drivtømmer på toppen. Jeg er vild med kombinationen mellem det fine porcelæn med riller og drivtømrets rustikke blødhed.
På billederne herover står den i mit kreative værksted – men den flytter ind i stuen på skænken lige under billederne af samme kunstner.

Jeg vil glæde mig over min krukke hver dag…

















