Indlæg tagget med ‘Glæde’
Nyt eventyr…
Der starter et nyt eventyr for mig i dag. Jeg starter i nyt job. Noget velkendt – og alligevel en ny verden. Jeg skal arbejde med garn, uld, strik, produktion, kreativitet og meget mere. Nyt skal startes – gammelt skal fortsætte. Jeg skal arbejde sammen med en tidligere kollega – han bliver min eneste kollega. Vi har vilde drømme og idéer. Nogle af dem når vi – andre bliver bare luftkasteller.
Jeg har en fed mavefornemmelse med mit nye eventyr. Jeg har på fornemmelsen, at jeg kan komme til at sige som følgende billede:

Billede er lånt samt købt af letterhappy
Det bliver så fedt at gøre det, man holder af – og holde af det man gør.
Jeg vil ikke fortælle jer så meget mere end dette – men jeg er sikker på, at jeg, på sigt, kommer til at dele mere med jer!
P.S. Hvordan fik jeg jobbet? En tidligere kollega tog kontakt til mig pga. min blog!!!!
Et vasekup…
Jeg har altså gjort et godt vasekup. Sådan ét hvor jeg smiler stort over hele 5-øren. Jeg er ikke så sikker på, at kæresten smiler med – men hvad han overlever nok!
I november havde jeg fundet en skøn lille vase, som jeg malede hvid. Planen var, at den i sit nye liv skulle være kalenderlysestage! Men skæbnen ville, at da jeg spraymalede den hvid – kom der skår i glæden. Der kom nemlig nogle revner til syne, da den hvide maling kom på. Først tænkte jeg, at det kunne jeg spartle og så male over. Men så kom der en frygtelig masse sne, som gjorde, at der ikke var vejr til at spraymale. Jeg spraymaler nemlig altid udenfor! Så endte det med, at den lille vase kom i skammekrogen – for smide den ud, kunne jeg ikke få mig selv til.
I dag kom jeg forbi en lille butik med forkellige godter. Butikken var flyttet til nye lokaler – og jeg tænkte, at jeg hellere måtte se, hvad den bød på. Der var mange fine ting – og pludseligt kom der et smil på læben. For dér stod den lille vases store, storesøster. Smilet blev endnu større, da jeg hørte den meget lave pris – 40 kr.! Jeg slog straks til. Den lille vase er 16 cm høj – og den store er 40 cm høj.

Hvad skal der så ske? Den lille vase skal nu være sort – hermed tror jeg at jeg kan skjule revnerne. Dens nye liv vil stadig være en lysestage – den passer til et bloklys! Den store vase skal være hvid – og fyldes med grene, som kan springe i knop og give forårsstemning i huset. Måske med et par “farveklatter” på nogle enkelte grene. Jeg kunne forestille mig et par vase med strik omkring for at give lidt spil.
Øverst til højre i billedet er et par fine vaser – den stribede er fra en tidligere kollega og den anden fra genbrugen om hjørnet. De har samme facon og farver – så mon de er fra en serie? De skal også males – farverne ikke besluttet endnu. Vasen nederst til højre er fin med smukke hjerter og fra et kup i november. Den skal også have en tur med spraydåsen.
Nu venter jeg blot på, at det bliver spraymalevejr… For selvom solen skinner, så er det lidt råkoldt. Resultatet bliver altså bare bedst, når det er lidt lunere. Så jeg finder lige lidt tålmodighed frem…
Mangler du tips og tricks til at spraymale så læs mit indlæg med mine tips og tricks…

















