Indlæg tagget med ‘Glæde’
Længsel…
Jeg var ved at rydde op, da jeg faldt over disse – og en stor længsel pludseligt opstod.

Jeg trænger til at smide støvler og sokker – og blot vandre i skønne sommersandaler med lilla neglelak på tåspidserne.
Måske jeg skulle forkæle mine fødder med et skønt fodbad efterfulgt af en gang lak på tåspidserne. Så kan de jo lege forår inde i sokkedybet!
Længes du også?
Og tasken går til…
Først og fremmest vil jeg sige tusind, tusind tak til alle jer, som havde lyst til at deltage i min Give away. I har skrevet skønne kommentarer – og jeg kan se, at tasken og pungen helt sikkert vil blive brugt. Det glæder mig.
Jeg har skrevet en masse lodder, smidt dem i min hjemmelavede keramikskål. Kæresten har trukket en vinder…
Vinderen blev Pia, Junopigens sysler – hun skrev:
Nej, hvor vil jeg da gerne vinde din flotte taske. Den er skøn. Så jeg melder mig til og håber det bedste.
TiIlykke til Pia – jeg håber, at du bliver glad for tasken, og den vil blive brugt. Jeg har din adresse, så den bliver sendt snarest muligt.
Til alle jer andre – jeg gad godt, at der var en præmie til alle, men det er der desværre ikke. Men jeg lover, at der kommer flere Give aways, hvor I kan prøve lykken.

















