Knit Pro…

Når jeg strikker, bruger jeg mine Knit Pro rundpinde med udskiftelige strikkespidser. Jeg synes, at de er en genial opfindelse. Mange af jer kender Knit Pro – men jeg har også stødt på nogle, som ikke kender disse skønne strikkepinde. Derfor lige en kort beskrivelse til dem.

Knit Pro består af en serie af jumperpinde, strømpepinde, faste rundpinde, rundpinde med udskiftelige strikkespidser samt hæklenåle i forskellige afskygninger. De fåes både i træ, metal og acryl – alt efter behov og temperament. Men de strikkepinde, som fascinerer mig mest, er rundpindene med de udskiftelige strikkespidser.

Serien består af strikkespidser i forskellige størrelser (3 – 15 mm), som kan sættes på forskellige længder af wirer. På denne måde har man mange variationsmuligheder. Man skruer bare de løse pinde på hver ende af wiren. Dernæst spænder man den fast med en lille låsenøgle. Herefter strikker man derudad… Skal man skifte til en anden størrelse pind undervejs – ja så låser man op og skruer pinden af og sætter den nye på. Se evt. Knit Pro’s instruktion herTil sættet hører også nogle endedutter, som man også kan skrue på wirerne. Det betyder, at man kan have nogle masker til at  hvile, mens man er i gang med en anden del af projektet – eller et helt andet projekt! Til mit gule sjal brugte jeg endedutterne til de hvilende masker. Da jeg så skulle strikke borten på, så fjernede jeg den ene endedut og satte en pind på. Herefter strikkede jeg borten på. Den anden endedut sørgede for, at de hvilende masker ikke tog flugten over stepperne.

Strikkepinde kan købes som sæt. Man kan købe BegyndersætChunky sæt samt Deluxe sæt. Jeg har solgt idéen til Strikkeklubben samt nogle andre strikkeglade piger.  Derfor har jeg lavet storindkøb hos Woolbox i Tyskland. Strikkepindene kan også købes i Danmark – både i garnforretninger samt forskellige webshops. Men de er langt billigere i Tyskland – og fragten er det samme, måske billigere.

I aften skal pigerne fra Strikkeklubben have deres Deluxe sæt. Jeg håber, at de får lige så stor fornøjelse af strikkepindene, som jeg har. Da jeg købte Deluxe sættene til de andre, fik jeg fyldt mine “huller” op, så jeg har fuld sortiment. Skønt.

En anden grund til, at jeg er så vild med at strikke med rundpinde, er, at det belaster ikke skuldrene. Strikketøjet hviler i skødet, mens man strikker. Hvorimod, når man strikker på jumperpinde, så hænger vægten af strikketøjet på pindene – og det belaste skuldrene.

Om man skal vælge træ-, metal- eller acrylpinde er helt op til den enkelte. De har hver deres gode og dårlige egenskaber. Jeg selv foretrækker træpinde. Jeg elsker den “blødhed”, som træet har. Jeg strikker primært i uld, og jeg synes, at ulden glider godt over træpindene. Jeg strikker sjældent med metalpinde – jeg synes, at de larmer, samt de falder ikke så godt ind i mine hænder! Acrylpinde har jeg ingen erfaring med. Julia fortæller her lidt om hendes erfaringer.

Hvis du ikke allerede har Knit Pro – skulle du måske skrive dem på ønskesedlen. Rigtig god strikkelyst…

P.S. Jeg har for øvrigt hørt en fugl synge om, at hvis du ikke kan lide plastic etuiet til dine Knit Pro, så kommer der snart her på kanelen en sybeskrivelse!

16 kommentarer til “Knit Pro…”

  • Uha, det ønsker jeg mig til min fødselsdag :)

    Tak for din søde hilsen. Jeg har det fint – har bare ikke rigtig noget på hjerte til indlæg, så jeg tuller rundt her hjemme og indretter mig, strikker og syr :)

    Hav en dejlig dag og god strikkeklubaften.

    Kærligst, Mette

  • Det må være skønt at være i strikkeklub :-)
    Jeg vil bare fortælle at jeg bruger min lille taske/pung hver dag :-) Den bor i min taske med mit tog nørkleri .
    Har du fået min fugle uro ?

  • unikarina:

    Losarinas mor: Det er smadder hyggeligt med strikkeklub. Vi strikker, snakker og hygger. Dejligt at du bruger pungen. Jeg har fået din flotte fugleuro, tak – se min mail :o)

  • Fedt med en strikkeklub, det gad jeg godt;0)

  • unikarina:

    Birgitte: Det er hyggeligt med en strikkeklub. Vi hyger os rigtig meget…

  • Jeg troede ikke at jeg ville kunne mærke forskel fra “alm” pinde til Knit Pro, men det kan man, og jeg er fuldstændig solgt.. Men nøjedes (desværre) i første omgang bare med at købe nogle stykker.. Men jeg købte dem så i DK, har ikke rigtig modet til at købe i det store udland ;o)

    Men jeg skal helt sikker have flere… :o)

  • unikarina:

    Annemette: Man kan mærke forskel. Lige nu “bøvler” jeg med en gammeldags rundpind, som er stiv. Jeg har fået blødt den op. Men sådan er det ikke med Knit Pro – de er bare lækre og fleksible. Du kan roligt købe i udlandet – jeg har gode erfaringer med at købe i udlandet, da der ofte er gode peneg at spare.

  • Linda:

    Så fik jeg købt Knit Pro sættet – og jeg glæder mig vildt til at komme til at bruge dem.
    Dog lige et lille spørgsmål. Efter man har skruet pinden på wiren, skal man stramme med den lille “dims”. Hvorfor – og hvor mange omgange skal man stramme. Jeg har prøvet lidt, men er ikke sikker på hvad jeg gør. (Brugervejledningen er på tysk og så skarp er jeg heller ikke til tysk, men det var mange penge at spare :-) )
    Jeg har lige fundet din blog – og glæder mig til at få kigget mere på den – og jeg er lidt misundelig på jeres strikkeklub, det lyder bare hyggeligt… :-)

  • unikarina:

    Linda: Velkommen til! Tillykke med dit knit pro – jeg tror at du bliver super glad for det! Når du skruer pindnen på wiren så skal man stramme den med den lille metal nøgle. Det skal bare være sådan at pinden og wiren sidder samen – og ikke løsner sig, mens man strikker! Håber at det hjalp dig lidt på vej – ellers skriv gerne igen!

  • Jeg har endelig opdaget Knit Pro, og det er bare det bedste system i verden :D
    Jeg er godt i gang med at samle diverse ting til Knit Pro, og jeg anbefaler det også vidt og bredt til alle, som eventuelt kunne være interesseret – og vist også indimellem lidt til nogen, som ikke er interesseret *host*

  • Sophie:

    Sikke en hyggelig side du har her :)
    Jeg får helt lyst til at anskaffe mig Knit Pro – kan man få oplyst hvilken tysk hjemmesiden du har købt dem på?
    Jeg glæder mig til at lure lidt rundt på dine sider :)

  • unikarina:

    Sophie: Tak for det – og velkommen til. Hvis du går ind på indlægget – så i første linje er der et link på ordet Knit Pro. Den sender dig hen til der, hvor jeg har købt mine. God fornøjelse med strikkepindene…

  • […] er syet i hvidt hør med detaljer i sort og sølv. Jeg har tilpasset det til mine rundpinde fra Knit Pro – samt de “løse” rundpinde, som jeg også har. Du har også […]

  • Anne-Lone:

    Jeg er helt vild med deres firkantede pinde men de er dsv næsten umulige at få fat i, jeg kunne heller ikke finde dem på den tyske side !

  • Jane Holdt:

    Er der nogle der har link til billige online shop der sælger Knit pro strømpepinde? I den der Woolbox, kan jeg kun finde hæklenåle…

  • unikarina:

    Jane: Prøv at følge dette link http://woolbox.de/Nadeln/Stricknadeln/Nadelspiele-Holz/Nadelspiel.html Det ligner strømpepinde :O) Samtidig gør jeg opmærksom på at det er længe siden at jeg har handlet hos Woolbox – så om de stadig er de billigste ved jeg ikke. Kig på deres side og bedøm selv…

Skriv en kommentar

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009 – 2019
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Shop med god samvittighed…
Enkel nøglering i læder…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2018…
Strik 2017…
Strik 2016…
Strik 2015…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut