Bristede hjerter…

De, som læser med på Instagram og Facebook, har allerede læst, hvorfor overskriften hedder bristede hjerter. Fredag måtte vi tage den tunge, men nødvendige beslutning at sige farvel til Afrodite. Vi var taget til dyrlæge, da hun ikke ville spise. Vi kunne se, at hun havde svært ved at tygge hendes tørkost. Dyrlægen skulle kigge på hendes mund – men samtidig også på den ene af hendes brystvorter, som var hævet. Jeg var slet ikke i tvivl, da jeg så dyrlægens udtryk, da hun undersøgte hende. Det var slemt. Afrodite havde ondartet kræft. Vi kunne godt “reparere lidt” på hende nu – og der ville måske gå et par måneder, og der ville komme noget andet.

 

Vi har lovet os selv, at vi ville stå ved vores ansvar som katteejer og tage  den svære beslutning, hvis det blev nødvendigt. Faktisk var der ikke noget valg. Vi ville, at Afrodite skulle dø med værdighed – og ikke trække det i langdrag for vores skyld. Selve forløbet hos dyrlægen gik hurtigt – og var samtidig meget syrealistisk. Men det betød meget, at dyrlægen også var berørt – og det ikke blot var et rutinejob.

 

Vi valgte at få hende med hjem. Vi havde brug for at tage afsked, holde hende, mærke og dufte hendes pels. Vi har givet hende ro under det store birketræ i vores have. Den grønne plet i haven, som betyder så meget for os, og hvor vi tilbringer mange timer.

 

Afrodite sneg sig ind i vores hjerter for 14½ år siden. Hun har været en stor del af vores liv. Vi har valgt ikke at få børn – så hun blev vores “enebarn” med alle de goder, som det fører med sig. Hun har været en stor del af vores liv – både inde og ude. Vi har så mange minder med alle hendes finurligheder. For hun var en særlig kat. Hun var et lille skrævl som killing, men voksede sig til en slank, smuk primadonna, som styrerede for vildt i nabokvarteret. Man skulle nemlig ikke tage fejl af det lille nips. Hun var nemlig en revskat, som kæmpede kampe. Hun har fået flere øretæver med på vejen.  Hun har været en kælen kat – på hendes præmisser og når hun ville. Hun lå gerne i mit skød – også kaldet smørhullet. Hun var ikke så vild med, at jeg strikkede  – for så var der ikke plads til hende.

 

Lige nu har vi bristede hjerter. Vi savner – og skal have nye vaner. Vi skal ikke længere holde øje med, om hun smutter med ind i et værelse og bliver lukket inde. Vi skal ikke længere skræve over hende, når hun fyldte det meste af det varme badeværelsegulv. Vi skal ikke længere holde øje med om mad- og vandskålen er fyldt op. Der er hellere ikke længere en kat, som kommer os i møde, når vi kommer hjem. Eller som “hjælper til”, når vi ordner have.

 

Vi er taknemmelige for at have haft hende i vores liv – og vi har ro omkring, at hun har haft et godt katteliv og kom afsted med værdighed.

 

Jeg havde tænkt, at der skulle have være en kavalkade af billeder. Men det er simpelthen al for hårdt at bladre billederne igennem.

 

Lige nu fylder hun. Vi skal have det bearbejdet. For det kom så pludseligt. Måske der på et tidspunkt bliver plads til en lille ny kat, som kan smelte vores hjerter.

 

17 kommentarer til “Bristede hjerter…”

  • Landbokonen:

    kære Karina. Jeg forstår og jeg føler med jer. Jeg har selv flere gange måtte sige slut for et katteliv, og det bliver så helt utroligt tomt. Man lytter og synes at høre, men de små fødder kommer ikke som ventet. Jeg kan sige at det bliver selvfølgelig bedre og forhåbentlig kommer der en dag hvor en eller måske to små nye pelsdyr skal imdtage jeres liv. Mange tanker Tine

  • Jeg føler med jer, og er helt enig med jer, at man ikke bør holde liv i sine kæledyr når det kommer der til.
    Mon ikke I hurtigt synes der er plads til en lille ny beboer på det varme gulv …
    KH Pia,

  • Det er en af de sværeste beslutninger i hjertet, når et dejligt dyreliv må sluttes, også selvom hjernen godt ved, at det er det rigtigste.
    Tiden heler heldigvis det der svier og gør det til gode minder.

  • Åhh nej det er så trist, når man skal sige farvel til sine husdyr. Føler med jer.

  • Anita Jensen:

    Ja, det er en tung beslutning at skulle tage. Ingen tvivl om at det var den rigtige. Min mor sagde engang at når man tager et dyr til sig får man en stor kærlighed i huset men også en stor sorg. Det er desværre prisen. Føler med jer.

  • Jeg har også lige sagt farvel til min elskede Petunia. Jeg fik hende fra et internat for 11 år siden. Da var hun voksen og ingen vidste hvor gammel hun var. Hun var ikke syg, men jeg kunne mærke hun begyndte at skrante, tabe pels og ændre adfærd, så min beslutning har ikke været nem. Jeg har dog ikke fortrudt. Tror ikke hun havde klaret en vinter endnu. Det er et smukt indlæg med masser af kærlighed du her har skrevet. Tårerne triller ned ad mine kinder, for jeg føler akkurat det samme lige nu.

  • Anne:

    Kæreste Karina. Har tænkt på dig med sorg og omsorg hver eneste dag siden jeg læste om Afroditte på IG. Jeg ved hvor meget hun har glædet dig og fyldt jeres liv i hverdagen. Det før mig ondt på jeres vegne med jeres tab. Tabet af et familiemedlem helt på ligefor med børn. Knus og mange tanker.

  • Kære Karina. Du skal bare vide, at jeg tænker på dig/jer. Det er svært at miste uanset om det er dyr eller mennesker. Men godt, at I gjorde det rigtige. Håber med tiden, at I igen får en ny mis i huset. Vi har Sille, som er 4 år.
    De bedste december hilsener fra Kirsten.

  • unikarina:

    Landbokonen: Kære Tine – tak for din hilsen – det er svært at vænne sig til at der ikke lige kommer en kat trippende. Måske når hjerterne er klar til det, at der dukker en ny op, som kan indtage hjerterne.

    Pias Hverdag: Man har et ansvar ved at have dyr – og selvom det er en uendelig svær beslutning, så har vi ro i hjerterne omkring, hvordan det endte. Måske det varme badeværelsesgulv igen bliver med “indbygget måtte”. Lige nu øver vi os i ikke at skræve over hele tiden

    Heidi: Hjernen og hjertet er ikke i tvivl om at det er det rigtige, at vi har gjort. Men sorg og savn gør at man kan komme i tvivl. Men heldigvis griner vi også indimellem, når vi tænker på alle finurlighederne.

    Violykke: Tusind tak – det er så trist at sige farvel.

    Anita: Tusind tak. Min svigermor siger det samme som din mor. Man tager en stor kærlighed til sig – men på et tidpunkt er det også en stor sorg

    Letten: Kæreste du også de varmeste tanker til dig. Er sikker på at det var den rigtige beslutning for din Petunia (skønt navn).

    Anne: Af hjertet tak for din tanker og omsorg. Det betyder meget.

    Kirsten: Tusind tak – at miste er svært, men det gør det nemmere at komme videre, når man ved, at man har gjort det rigtige. Håber du får nogle skønne øjeblikke med din Sille.

  • Anne Lauritzen:

    Kære Karina.
    Det gør ondt langt ind i hjertet at læse, at fine Afrodite er borte. Det er en stor sorg at miste et højt elsket dyr. Hun var så sød.
    Knus fra Anne.

  • unikarina:

    Anne: Tusind tak for det hilsen. Hun var en dejlig kat

  • Helle Hansen:

    Forstår så godt jeres følelser og tanker i denne svære tid. Dyr giver så meget til mennesket. Og man kan stole på dem. Afrodite var jo også virkelig med i det kreative, hyggestunder og alt. De bedste tanker til jer fra Helle.

  • unikarina:

    Helle: Tak. Afrodite gav os så meget – og jeg savner hendes små “forstyrrelser” i det kreative værksted, hvor jeg er lige nu

  • Jeg bliver en lille smule ked af at læse med. Men også glad over den glæde I har haft.
    Det skal være svært. Lige nu. Og det er altid tilladt at græde :)

  • unikarina:

    Pernille: Tak for din hilsen. Vi har haft meget glæde af Afrodite – og det fylder heldigvis også meget i vores hjerter. Men vi savner vild meget lige nu, selvom logikken har forstået og accepteret at sådan endte det pga sygdom.

  • […] snart 6 måneder siden måtte vi sige farvel til vores Afrodite. Hun havde haft et langt og godt liv hos os. Vi har savnet hende rigtig meget – for hun var […]

  • […] Men dagen har været præget af en stille smerte i hjertet. I dag er det et år siden, at vi måtte sige farvel til Afrodite meget pludseligt. Hun var en stor del af vores liv – og havde en helt særlig plads i vores […]

Skriv en kommentar

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".

Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen....

Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...

unikarina
Copyright © 2009 – 2017
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.

Få en mail med ugens indlæg...
DIY Awards 2017…
unikarina.dk er nomineret til en DIY award. Du kan se mere samt sende din stemme ved at klikke på billedet.
DIY Awards 2017
Reklamer…
Pr 1. juli 2017 er der kommet nye regler omkring markedsføring på sociale medier og blogs.

Det betyder, at når jeg fremadrettet skriver om et produkt eller et firma, så skal jeg skrive, at det er reklame. Også selvom jeg gør det af fri vilje og ikke bliver betalt for det.

unikarina.dk vil fortsat være en reklamefri blog - forstået på den måde, at jeg ikke laver samarbejde med fimaer. Jeg nævner produkter og firmaer som hjælp til mine læsere. Jeg bliver ikke betalt for det. Jeg skal blot overholde markedsførings-loven.

Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut
unikarina på Instagram…
Hvis du vil følge med, så finder du mig som unikarina
Eller følg med her...
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Strik 2016…
Strik 2015…
Strik 2014…
Strik 2013…
Strik 2012…
Strik 2011…
Strik 2010…
Strik 2009…
Bag svampet squashkage…
Shop med god samvittighed…
Bag nogle skønne boller…
Hold kaffen varm…
Klar til pudekamp…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Nemme Strikkerør…
Facebook…
unikarina på twingly…
Twingly BlogRank