Rød…

Dagen har i sandhed været rød. Jeg vågnede tidligt og nød, at kæresten bare sov videre. Jeg sneg mig ned i køkkenet – her blev der sat gang i dej til boller og pølsehorn. Mens det passede sig selv, gjorde jeg kål på en kæmpe portion røde bær. Svigermor har tømt hendes fryser – over i min.

 

Jeg startede faktisk fredag eftermiddag med jordbærmarmelade af de friske bær. Vi får leveret skønne solmodne og søde jordbær fra en ældre mand. De smager bare SÅ godt – og jeg undrer mig helt over, at jeg ikke tisser rødt i dag efter alle de bær, jeg spiste, mens jeg gjorde dem i stand.Jeg håber så inderligt, at det bliver det samme hit, som sidste år, hvor jeg lavede en førsteklasses marmelade! Den var bare perfekt i smag og bid i bærrene. Jeg vil nemlig gerne have bær i min marmelade og grød. Mine 3 søstre derimod bryder sig ikke om bærerne – så når vi får jordbærssovs til Ris á la manden, så spiser de sovsen, og nevøen og jeg smovser bærerne!

 

Min mors gamle saftkoger – som jeg har arvet – kom også på arbejde. Den første portion saft bestod af ribs og jordbær – det sure og søde i skøn forening. Den anden portion var hind- og jordbær blandet. Jeg holder meget af at lave marmelade og saft selv. Jeg er opvokset med hjemmelavet – og stiller derfor store krav til marmelade og saft. Jeg nyder at vide, hvad der er i varerne – at det ikke er overfyldt med sukker – men faktisk smager af bær! Jeg nyder processen – okay opvasken kunne jeg godt undvære – men jeg hygger mig. I dag kunne jeg ikke lade være med at smile af mig selv. Jeg har det som min mor, når hun bager boller og kringle. Det hele gøres bedst i nattøjet. Det var også min påklædning. Mens saftkogeren gjorde sit arbejde, fik jeg også lavet nogle glas med hindbærmarmelade.

 

Efter et bad blev der bagt pølsehorn og boller – og dagens frokost bestod af nybagte pølsehorn. Jeg tror aldrig, at jeg bliver for gammel til pølsehorn. Mæt og med et krus the fik jeg slappet af med en hyggefilm. Og jeg er nu klar til flere opgaver… bl.a. skal marmeladeglassene nu have mærkater på, så jeg har styr på, hvad de enkelte glas gemmer.

Billedet er fra sidste års produktion

 

Jeg nyder naturens mangfoldighed – og hvis regnen ville holde en pause, ville jeg få plukket de modne solbær. De skal laves til saft og marmelade – én af kærestens favoritter.

 

 

 

2 kommentarer til “Rød…”

  • Charlotte:

    Mums, skøn rejnvejrs beskæftigelse…!!
    Ikke at det behøver at regne for at lave marmelade eller grød, men alligevel… :o)
    Meningsfyldt og lækkert.
    Hjemmelavet er bedst, sådan har jeg også lært det i min opvækst…
    Fortsat god bagelyst og god weekend
    Charlotte

  • unikarina:

    Charlotte: Det er nemlig menighedsfyldt og lækkert – og når man har fået det som barn – så er man så frygtelig “forvænt”

Skriv en kommentar


Warning: Undefined variable $user_ID in /var/www/unikarina.dk/public_html/wp-content/themes/unikarina_24072010/comments.php on line 158

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009-2026
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Til salg…
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2022…
Strik 2021…
Strik 2020…
Strik 2019…
Strik 2018…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut