Jeg har ikke strikket de sidste 2 uger.  Vildt. Og jeg kan mærke, at abstinenserne begynder at blive store. Selv min kæreste har bemærket, at jeg ikke har strikket! Den første uge var jeg optaget af at brodere. Der var lidt drilleri i det projekt. Men det blev færdigt – og godt.

I denne uge kom jeg ikke i gang. De første par dage var jeg plaget af larmende træthed pga. allergi. Onsdag fik jeg mig en stor forskrækkelse. Sådan én lige ved og næsten. Men der var én, som holdte hånden over mig. Der var en modkørende, som var langt over i min vejbane – og vi slap med skrækken, fordi jeg fik bremset ned samt trukket så langt ud til højre, det var muligt. Herefter manglede vi begge vores sidespejl – og var en forskrækkelse rigere. Det var en grim oplevelse – men jeg er dybt taknemmelig. Vi slap med skrækken og materielle skader. Dog valgte min i forvejen spændte muskler at spænde mere op – og jeg har været rædbrækket i kroppen og træt. De værste muskelspændinger er væk – og resten tages i næste uge. Det er altså ikke godt at blive ramt af muskelspændinger i feriesæsonen!

Men jeg skal have gang i strikkepindene – og mon jeg kan huske det? Jeg tror, at det er som at cykle. Det kommer hurtigt tilbage til én. Jeg skal bare lige have valgt projektet – for der er nok at gå i gang med. Jeg summer og finder nok på noget. Jeg skal også have noget på pindene til tirsdag for, da mødes vi i strikkeklubben.

Ellers skal weekenden gå med praktisk arbejde – ukrudtet gror, som det bliver betalt for det. Søndag skal jeg være i skønneste selskab af en masse bloggere i Århus. Jeg glæder mig. Jeg tror at det bliver rigtig hyggeligt – og det bliver så dejligt at få sat et fysisk ansigt på.

Håber du ser frem til en skøn weekend. Nyd den – og husk at være taknemmelig!

6 kommentarer til “Mon jeg kan huske det…”