Det dufter af sol og sommer…

I morges stod vi tidligt op.  Jeg tog kæresten i hånden – og vi gik ud og plukkede hyldeblomster. Det var en smuk morgen – dejlig mild og fyldt med skønne dufte.

Hjemme igen fik vi blandet hyldeblomster, citroner og sukker. Nu skal det stå og trække nogle dage, før vi kan drikke det. Det er for mig den ultimative smag af sommer – næst efter jordbær.

Første år jeg lavede hyldeblomstsaft, var det ikke en succes hos kæresten. Han synes, at jeg havde overdrevet det lidt, da jeg til min fødselsdag serverede hyldeblomstsaft, kage med hyldeblomstsaft, endnu en kage med hyldeblomstskum samt jordbær, som var marineret i hyldeblomstsaft!

Nu holder han heldigvis meget af det – og jeg nyder, stunden vi har, når vi plukker blomsterne – samt når saften skal laves. Nu venter vi (u)tålmodigt på, at det bliver klart…

 

Anne-Kaffekande har spurgt efter min opskrift – så den får I lige her…

Ca. 2 liter:

25 hyldeblomsterskærme

1 kg rørsukker

1 liter kogende vand

3 økologiske citroner

2 spsk citronsyre

 

Pluk helst hyldeblomstskærmene om morgenen før de åbner sig. De gemmer nemlig på en masse “støv”, som er med til at give god smag til saften.

Bland det hele i en stor skål eller gryde (jeg bruger bl.a. en suppegryde). Rør rundt så sukkeret bliver opløst. Lad det trække i 3 – 4 dage og si det.

Hæld det på rene flasker – eller i plasticbøtter og læg dem i fryseren.

 

 

 

8 kommentarer til “Det dufter af sol og sommer…”

  • Jeg er fan, kan ikke få for meget:)

  • Losarinas mor:

    hvor lød det bare romantisk :-)

  • anne-kaffekande:

    Lyde skøønntttt…. mine 2 piger er to gange kommet hjem med favnen fuld af hyldeblomster, som har nået at visne i solen, inden jeg har fået taget mig sammen til at få gjort noget ved dem. Derfor har jeg netop idag købt citroner og sukker, men kunne ikke finde citronsyre…bruger du ikke det? Vil du af med din opskrift? Da jeg var barn kaldte vi det heksedrik, måske noget med skt hans??? smager iøvrigt skønt mrd hvidvin :-)

  • unikarina:

    Sifka: Jeg er ogs stor fan – og kan næsten ikke vente på at det er færdig med at “trække”

    Losarinas mor: Tjaa – hyggeligt var det i hvert tilfælde ;o)

    anne-kaffekande: Jeg har tilføjet opskriften på “heksedrikken” – god fornøjelse.

  • Hyldeblomstsaft er sommer!

  • birgit bjerregaard:

    Kære Karina.
    I forrige uge bagte jeg en bradpandekage med gulerødder i og smøreost creme ovenpå som var rigtig lækker, og ville så bage den igen, men kan desværre ikke finde opskriften nu.
    måske kan jeg få dig til at sende den, det vil jeg blive glad for.

    Mange sommerhilsner Gitte

  • unikarina:

    Gitte: Jeg har ikke haft en opskrift på en gulerodskage på min side – du må have fundet den et andet sted. Beklager

  • […] Igen i år har jeg en morgen taget kæresten i hånden og har taget ham med ud at plukke hyldeblomster. Det er så hyggeligt. Sammen får vi lavet hyldeblomstsaften – og sammen venter vi utålmodigt. […]

Skriv en kommentar

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009 – 2019
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2018…
Strik 2017…
Strik 2016…
Strik 2015…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut