Arkiv for kategorien ‘Inspiration’

Hønsegård…

Sidste år filtede jeg høns til Operation Påskeglad. Jeg filtede faktisk en hel hønsegård. Der var høns til hende, som jeg skulle overraske med en påskegave. Der var høns til min mor, moster og søstre. Men sørgede jeg for at filte nogle til mig selv? Nej…

Jeg ville egentlig have filtet nogle til mig selv – samtidig med at jeg lavede en filtevejledning til jer. Men jeg havde ikke det uld på lager, som jeg skulle bruge til projektet. Jeg skulle derfor bestille uld hos Filtestedet. Her har de simpelthen lavet arbejdet for mig. De har nemlig lavet en vejledning til “mine” høns.

Skulle du have lyst til at filte nogle skønne høns, så kig forbi her. Mine er dog ikke så store som deres.

Rigtig god filtefornøjelse…

 

 

P.S. Jeg har ikke “opfundet” disse høns – og mener ikke, at Filtestedet har kopieret “mine” høns. Jeg har selv fundet inspirationen i et tysk håndarbejdsblad.  

 

Ny inspiration…

I går var jeg heldig, at posten kom med en lækker pakke til mig. Jeg var i sidste uge på besøg på Amazon… og faldt over en masse spændende bøger.  Jeg valgte at bestille 3 stk., som jeg havde lyst til at kigge nærmere på!

Den ene bog er fra Repro Depot – en bog fyldt med mønstre. Jeg havde valgt bogen med blomster – og nu har jeg 225 blomstermønstre at vælge imellem. Bogen indeholder også en CD med jpg.filer, så jeg kan bruge dem i mit tegneprogram – eller blot printe smukke stykker papir ud! Endvidere er der nogle idéer til, hvordan man kan bruge disse smukke mønstre. Det er ikke sidste gang, at jeg køber sådan en bog. Kæresten synes, at det var en nem bog at læse… for den var næsten kun fyldt med sider med mønstre. Han ved bare ikke, at jeg sagtens kan bruge tid på at nærstudere de enkelte mønstre – og udfra dette evt. skabe nye! 

Den anden bog er “Sew & Stow” af Betty Oppenheimer. Den indeholder 31 syprojekter som bl.a. dragtposer, haveforklæde og hundepude. Det bliver desværre ikke en bog, som jeg kommer til at bruge – ikke pga. kvaliteten. Det er en bog med smukke billeder – og gode instruktioner. Men projekterne passer bare ikke til mig.

Den sidste bog er “Twinkle sews” af Wenlan Chia. Det er en bog med forskellige nederdele, bluser, skjorter og kjoler. Der er modeller med nogle skønne detaljer, som jeg helt sikkert skal sy. Mønstrene på modellerne er vedlagt på en CD, så man skal printe mønstredelene ud på sin printer og klistre dem sammen. Det er jeg spændt på at prøve af. Håber det fungerer.

De sidste “bøger” kom ikke med posten. Næ jeg var et smut forbi Stof & Stil for at hente deres nye forårskataloger. Jeg holdte mig faktisk i skindet og kom kun hjem med katalogerne, symakinenåle og skråbånd, som jeg manglede til et projekt. Jeg havde nemlig besluttet mig for, at jeg ville kigge katalogerne igennem – blive inspireret og så planlægge mine indkøb!

Jeg glæder mig til at nærlæse ovenstående bøger mere – og jeg er sikker på, at de bliver til god inspiration for kommende projekter. Følg bare med…

Er du interesseret i bogen “Sew & Stow”, er du velkommen til at skrive.

 

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009-2026
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Til salg…
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2022…
Strik 2021…
Strik 2020…
Strik 2019…
Strik 2018…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut