Arkiv for kategorien ‘Inspiration’
Nem juledekoration…
En hurtig og nem dekoration hvis du ikke har nået at lave en endnu. Jeg har taget et stykke bark (tørret det lidt på radiatoren), forskellige typer mos, 2 lys og 2 glastjerner. Disse ting er placeret let og enkelt på barken. 
Tænd lysene og nyd, at julen nærmer sig stille og roligt…
Tilda kræmmerhus…
Jeg har en julebog med en masse skønne syprojekter. Den hedder “Jul med Tildas venner”. Den er inspirerende med flotte billeder og gode idéer. Jeg kan godt lide Tone Finnangers søde og naivistiske streg. 
Jeg har bl.a. lavet kræmmerhusengle fra bogen.

Til kræmmerhusenglen hører der digt til…
“En kræmmerhusengel tænker nok lidt
over meningen med livet sit.
Fyldt op til randen med gode sager
uden at vide hvordan det smager.
Hun tænker på hvordan dette ender
et liv med fristelser, uden hænder…”

















