Arkiv for kategorien ‘Genbrugsguld’

Vi har været i gang med at renovere vores stue. Der er kommet nye vinduer og væggene er blevet malet. Derfor er der også kommet nye elementer ind. Blandt andet denne skønne hængende grønne plante.

I min mors gemmer var der den skønneste urtepotte med hjerter, som fik lov til at flytte hjem til mig. Jeg har bare bundet et par lædersnører i hjerterne.

Øverst er der kommet en keramikperle fra min egen gemmer

Det giver et dejligt liv med grønt

Som I kan se, så er vores endevæg blevet grøn, som i meget grøn. Den kan godt virke lidt overvældende, når man lige ser den. Men den vinder ved nærmere bekendtskab. Her i den mørke tid skaber den også lidt hulestemning.

Lækkert grønt og genbrug i en skøn forening.

Nogle gange finder jeg noget i genbrug, som jeg bliver meget glad for. I går fandt jeg et billede i genbrugen lige om hjørnet. Da jeg så billedet stå lidt henslængt i butikken, var jeg ikke i tvivl. Dette billede skulle med hjem. Det er et smukt billede malet af Gitte i 1985. Jeg ved ikke, hvem Gitte er. Hun er sikkert én, som har gået på tegnekursus, hvor hun har malet/tegnet dette billede.

Rammen blev hurtigt malet sort…

hvilket jeg synes, passer godt til billedet. Det samler billedet bedre.

Jeg satte det på vores skænk i stuen…

Jeg ved ikke, om det er den endelig plads. Men i går kunne jeg se billedet fra sofaen. Jeg kunne mærke, at jeg blev mere og mere glad for billedet. Der er så mange fine detaljer gemt i det. Så meget enkelthed og lethed – og dog stadig de mange detaljer.

Billedet hedder “Hybris”, som betyder hovmod – frygtløshed til at udfordre eller trodse skæbnen. I den græske mytologi var hovmod den største synd. At glemme de naturlige menneskelige begrænsninger og at overskride den grænse, som adskiller det menneskelige fra det guddommelige. Man glemte, at mennesket var dødeligt, og denne synd blev straffet af Nemesis, som var hævnes og retfærdighedens gudinde.

Bag på billedet stod der lidt mere tekst – at det var no. 2 samt at det var voks….(udtydelig tekst) på japansk papir. Jeg bliver nysgerrig efter, hvordan billede 1 ser ud – og om der er flere i serien. Jeg bliver også nysgerrig efter, hvem Gitte er. Jeg ville ønske, at der fulgte en skrevet historie med de skønne genbrugsfund.

Jeg viste billedet på Instagram i går. Her fik de historien om mig og min “tiltrækning” af nøgne kvinder. Jeg er den yngste af 4 piger. Når vi besøgte vores bedstefar, så var de store hurtige til at snuppe billederne med popstjerner og dyrene i ugebladene. Men jeg klippede da bare side 9 pigerne ud. Jeg synes, at de var pæne! Men en dag tog min bedstefar mig med ned i byen, hvor vi købte en plakat med hundehvalpe. Det, synes han, var mere passende.

Indimellem finder man noget genbrugsguld, som man bliver mere glad for. Sådan har jeg det med dette billede…

Lørdag fandt jeg en lille charmende ven. Nemlig den skønne Pondus – som rigtig mange kender og har et særligt forhold til.

Jeg synes, at pingvinen er sød – og kan lide det enkle i det sorte-hvide look. Kæresten var knap så begejstret. Men så er det jo godt, at jeg har total råderum over det kreative værksted, hvor der ikke kan nedlægges veto fra hans side!

Pondus gjorde mig opmærksom på, at den har lidt ondt i halsen – og kunne godt trænge til et halstørklæde. Normalt er det rødt – men når man bor hos mig, så bliver det grønt.

Det var hurtigt på pindene – og hurtigt af pindene igen.  Jeg synes, at det ser ud til at Pondus er tilfreds med det nye halstørklæde…

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg godt kan lide genbrug. Jeg kan også lide strik. Jeg kan lide at gøre gode fund til “fornuftige” priser. Den anden dag så jeg en skøn herrestrik til salg på Instagram. Jeg var ikke i tvivl – og den blev sendt til mig. Det var en håndstrik fra Nepal – og jeg har googlet lidt for at finde ud af noget. Den stammer fra et Fair Trade projekt. Prisen var 210 kr. inklusiv en tur med Post Danmark. Jeg synes, at det er en okay pris for et stykke håndstrik i uld.

Men som sagt så var det en herrestrik – og alt for stor til mig.

Men det sorte hvide mønster er skønt – og lige mig.

Jeg har valgt at tilpasse den mig. Det var synd, at den smukke strik ikke blev brugt. Jeg ville gerne beholde den lidt oversize – den skulle gerne blive til en strikjakke. Før jul var jeg faldet over et lækkert kernelæder bælte – og lørdag fandt jeg en skøn kernelæder clutch, som kunne være lækkert tilbehør til jakken.

Bæltet kostede 10 kr., og clutchen kostede 19 kr. – dejlig billigt!

Men der skulle jo ske lidt med cardiganen, før jeg kunne bruge den. Jeg startede med at pille ærmerne af.

Jeg havde kortvarig dårlig samvittighed over at “ødelægge” en andens håndarbejde. Men den dårlige samvittighed forsvandt – for jeg synes, at det var bedre at strikken blev brugt.

Jeg klippede lidt af bredden.

Et lille tip, hvis ribben er lidt slap, er at klippe ½ cm skråt af for at gøre den lidt smallere.

Jeg kortede også ærmerne af.

Herefter syede jeg ærmerne i igen samt syede sidesømmene. Jeg valgte også at “slanke” ærmerne lidt.

Alle kanterne syede jeg på overlock, som hæfter alle de løse garnender. Når du syer på overlock, så sy ud over kanten og lave en ende med tråden. Denne ende trækkes tilbage på sømmen og hæftes, før det overskyden overlockende klippes væk.

Jeg vil gerne bruge jakken med et bælte, så jeg strikkede et par bæltestropper på. Jeg samlede masker op direkte i sidesømmen efter at have målt, hvor de skulle sidde.

Et stk. bæltestrop, som kan holde bæltet på plads. Kan I også se det lille hjerte ved det ene hul?  En lille detalje – opstået helt tilfældigt!

En lille overskudsbunke…

Til sidst syede jeg de løse knapper fast, så jakken kunne få en uldvask. Den trængte, for den lugtede af røgelse. Et fint minde om at den er fra Nepal – men min høfebernæse synes, at det var rart at slippe af med duften!

I nattens løb blev den tør (hurra for gulvvarme). Den er blevet lækker. Jeg er vild med det grafiske look, som selve strikken har i form af mønster og farver. Jeg er vild med den lune uld. Jeg er vild med kernelæder til det sorte & hvide.

Den bliver et hit. Den ER et hit. Den er perfekt til det råkolde vejr, som vi har lige nu. Den bliver perfekt som jakke til forår og sommer.

Jeg kan lide at tænke på, at der er én i Nepal, som har strikket denne smukke strik. At den har levet et liv før hos en anden, hvor den desværre ikke blev slidt. Jeg kan lide, at den er havnet hos mig – og at den er blevet opgraderet, så den bliver brugt. Det er vel det, som er én af tankerne med genbrug?

Lørdag havde jeg besøg af min mor og 3 søstre. Vi var på rundtur i genbrug. Som overskriften siger – så fandt vi guld.

Det første sted fandt jeg et par krukker.

De har tidligere holdt styr på sukker og mel. Men jeg tænker, at de skal holde styr på noget andet hos mig. Hvad ved jeg endnu ikke. Men på nederste billede kan I nok fornemme, hvordan de ser ud uden mærker.

Et andet sted fandt jeg julekjolen…

En polyesterdrøm i den smukkeste grønne farve med et fint kniplingsstykke foran. Den er helt lang. Den passer mig perfekt – og jeg har sagt til familien, at jeg tager den på juleaften. Indtil da hænger den sammen med min anden grønne kjole.

Samme sted fandt jeg en smuk taske…

Smuk lædertaske i en smuk farve. Dejlig rummelig med plads til alt det nødvendige.

Vi fandt også en rigtig fed herrecardigan i uld fra et skotsk mærke. Virkelig klassisk med smukke snoninger og læderknapper. Denne blev til nevøen på 18 – som passer den perfekt.

Som om det ikke var guld nok, så fandt min søster en krenitskål. En stor krenitskål i den smukkeste mintgrønne.

Min søster spottede den, da hun kom ind i butikken – og hun skyndte at sikre sig den. Da jeg kom hen til hende og viste mig den, nåede hun egentlig ikke at sige så meget. Jeg tog den ud af hendes hænder – og sagde at den ville jeg gerne have! Hun kender min svaghed for krenit. Jeg har allerede nogle skåle samt et fad. Den er virkelig smuk – og et virkelig godt kup. Den er selvfølgelig mærket af tidens tand – men ikke mere end det er smuk patina. Den mintgrønne farve er S M U K.  Jeg glæder mig allerede til at pakke julen ned og sætte den store skål frem. Den kommer til at matche min næsten hemmelige 3. adventsgave!!!

Det er finurligt med genbrug – nogle gange så er der guld og glæde at hente. Andre gange kan man ikke finde noget. Men jeg elsker, når jeg gør så fede kup som ovenstående.