Spot sweater er færdig…

Omkring første december udkom opskriften på Spot sweater af Anne Ventzel. Jeg fulgte med på Instagram, da hun lavede designet – og lagde den til teststrik. Jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg skulle strikke Spot sweater. Og farverne var selvskrevne.

Jeg fik startet op på Spot sweater lige efter nytår. Anne har lavet nogle videoer, som viser de første pinde med vendestrik, så man kan komme godt i gang. De var til stor hjælp.

Starten på strikken var ikke uden problemer. De første rækker med vendepinde lavede jeg ved mit skrivebord så jeg kunne se videoerne samtidigt. Jeg havde lagt strikken fra mig og skulle lige køre en tur med støvsugeren (heldigvis vores dyson). Jeg kom lidt for tæt på garnet, som stod på gulvet – og vupti, så var strikken i støvsugehovedet! Det lykkedes mig at få det reddet ud og kun en tråd knækkede. Da jeg så skulle strikke de sidste venderækker, ruller jeg med min kontorstol hen over garnet på gulvet og får det viklet ind i hjulet! Endnu en gang holder jeg vejret. Det lykkedes mig at redde det ud. Pyha en start.

Jeg er vild med at strikke mønsterstrik. Jeg synes, at det er så dejligt at se, hvad der sker med “billedet” af sweateren række for række.

Sweateren er strikket oppefra og ned. Det betyder, at man kan prøve sin strik undervejs i processen og se, hvor langt man er. Om der sweateren skal strikkes længere.

Strikken er færdig og vasket og klar til brug. Simba lavede sin sædvanlige sniger, hvor han lige omrokerer strikken lidt, når den ligger til tørre. Men heldigvis uden, at der skete skade.

Jeg tog kæresten i hånden og gik en tur i skoven for at få taget nogle billeder i det dejlige solskin – samt at få rørt kroppen og suget energi ud af solen.

Fede Facts:

Opskrift: Spot sweater af Anne Ventzel Originalen har drejet rib – men jeg kan bedre lide almindelig rib, så det har jeg valgt til min udgave.

Garn: Strikket med en tråd supersoft garn og en tråd Drops Kid-silk i sort og hvid

Pinde: 4,5 mm samt 3,5 mm /Knit Pro

Kommentarer: Vild lækkert design. Velskrevet opskrift. Super gode hjælpevideoer. En klassiker, som jeg kommer til at bruge rigtig meget.

10 kommentarer til “Spot sweater er færdig…”

  • lene:

    Hej Karina.
    Hvor er den bare flot og klæder dig rigtig godt. Den er meget anvendelig. Jeg har fuldt din blog gennem mange år efterhånden, og de ting du laver er altid meget gennemførte og flot udførte. Jeg er ikke så rutineret med strik, så derfor er det også en fryd at se dine strikket ting. Vh. Lene

  • unikarina:

    Lene: Tusind tak. Dejligt at du følger med. Som med alt så bliver ting ofte bedre jo mere man øver sig. Strik er skøn fordybelse, hvor man kan lave ting til sig selv, sit hjem eller andre. God strikkelyst :)

  • Birgitte:

    Hej Karina

    Den er super flot.
    Jeg er også i gang. Begynder at kunne se mønsteret, men er i tvivl om, hvordan den angivne mønsterrapport (strikkes fem gange over ryggen og forstykket) skal forstås. Strikker du først halsudskæring til venstre side, så selve mønsteret fuldt ud 1 gang og så rapporten?

    Hilsen Birgitte

  • unikarina:

    Birgitte: Tak. Jeg er ikke sikker på hvad du mener. Anne Ventzel har lavet nogle videoer, som ligger på YouTube. Dem fulgte jeg da jeg lavede vendestrik. Håber at det hjælper dig på vej

  • […] havde en rest Silk mohair samt supersoft garn tilbage fra min Spot sweater. Så jeg fik den hurtigt på pindene. Sort er smukt og elegant. Også lidt besværligt at strikke i […]

  • Susan Mose:

    Jeg har problemer ned at finde videoerne på YouTube – særligt til de første pinde har jeg brug for hjælp. Jeg kan finde to videoer – men de er ikke lavet af Anne, og de er desværre uden lyd.
    Er videoerne, du henviser til, stadig tilgængelige?
    På forhånd tak fra Susan

  • unikarina:

    Susan: Hvis du søger på Anne Ventzel på Youtube, så kommer videoerne frem. Prøv at kigge igen :)

  • Rebekka:

    Kan du specificere dit garn alternativ?
    Hvad har du brugt til div. Farver

  • unikarina:

    Rebekka: I fede facts nederst står der hvilke garner, som jeg har brugt. Jeg har desværre ikke noget på, hvor meget jeg har brugt af hver kvalitet og farve.

  • […] første gang, at jeg strikker efter Anne Ventzel’s opskrifter. Jeg har tidligere strikket Spot sweater, som også er en favorit. Anne’s opskrifter er velskrevne og nemme at […]

Skriv en kommentar

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009 – 2021
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Til salg…
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2020…
Strik 2019…
Strik 2018…
Strik 2017…
Strik 2016…
Strik 2015…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut