Forfatterarkiv

Jeg er gået i gang med de glade farver… Tirsdag startede strikkeklubben op efter ferien – der kom lige en snestorm på tværs lige  begyndelsen af året. Jeg begyndte på et sjal “Noget Der Ligner” af Liselotte i det gule uldgarn, som jeg købte billigt sammen med garnet til Islænder trøjen.

Jeg havde rigtig glædet mig til at komme i gang med dette sjal – jeg “trænger” til et sjal, som kan svøbes rundt om mig. Endvidere er der nogle nye teknikker i opskriften, som jeg glædede mig til at prøve. Men jeg var alligevel ikke tilfreds, da jeg kom i gang med garnet. Det er lidt for stift. Derfor har jeg lavet en vasketest – i håb om at jeg kunne vaske blødhed ind i garnet. Men nej… Derfor har jeg bestilt garn. Lækker blødt Alpaca garn i den skønneste gule farve. Det stive, gule uldgarn skal nok blive brugt til noget – lige nu holder det lige en pause.

Men mens jeg venter, så strikker jeg striber, striber og atter striber. Jeg strikker et smalt tørklæde, som skal være langt, så det kan slynges om halsen et par gange eller tre. Det er inspireret af Karens halstørklæde– men faktisk også af et tørklæde, som jeg strikkede i mine teenageår. Mine søstre og jeg strikkede i alle mulige farver og kvaliteter fra mors gemmer. Det blev til nogle skønne og farverige tørklæder, som vi brugte i mange år. De var strikket i retstrik – og havde ikke helt samme bredde, da vi bare mixede garnkvaliteter. Og måske var strikkefastheden ikke helt ensartet.  Min nye, farverige tørklædet bliver strikket i resterne fra min Folklore – i 1×1 rib. Jeg har lige hæftet de første ender – nu SKAL jeg lære at strikkehæfte! Jeg har en vejledning fra Faster Mette – men teknikken står også i mit strikkeleksikon! Jeg har lagt garnet i en stor hurricane af glas, så jeg kan se alle de skønne farver, mens jeg strikker. Lige nu trænger vi til farveklatter – blot for at minde os om, at foråret er på vej – lige om lidt!

Der var problemer i strikkeklubben! Veninden er gået i gang med en cardigan til datteren – men mønstret passer ikke. Der blev regnet og regnet – for kunne det virkelig passe? Jeg har taget opskriften emd hjem for at tjekke den igennem – det hjælper nogle gange at få nye øjne på.

Jeg har fået varme ører… Der er nemlig blevet strikket en lille varm sag, som kan lune mine ører. Jeg er et “ørebarn” . Det vil sige, at jeg,  i min barndom, døjede utrolig meget med mellemørebetændelse. Nogle gang i så kraftig grad at jeg var på voksen penicillin. Men det betød, at jeg skulle have hat på, når der var koldt! Jeg hadede den hat… Husker bedst den brune med klapper ned over ørerne, som blev lukket under hagen – samt den kæmpe pompon på toppen!!! Køn var den ikke – men sikkert varm!

Men det har betydet, at jeg i maaaaange år IKKE har gået med hat! Jeg kunne ikke forlige mig med at have noget ned over ørerne. Endvidere havde jeg en smart korthårsfrisure, som ikke ville have gavn af en hat! For nogle år tilbage arbejdede jeg i en børnehave. Det var vinter og koldt. Så jeg strikkede mig en hat – en rosafarvet med en skøn hæklet blomst. Da forstod jeg meningen med en hat – den varmer! I mellemtiden havde jeg fået langt hår, som nemmere kunne forlige sige med en hat trukket ned om ørerne.

Den rosafarvet hat fejler ikke noget – kun at den har en tendens til at falde ned i øjnene, når jeg skovler sne. Da jeg så var blevet færdig med Islænder trøjen, var der en rest sort tilbage. Så jeg har lige strikket en ny hat – samme model som den rosafarvet, men lidt kortere.  Jeg kan godt lide hattens facon – enkel med en lille spids på toppen. Min kæreste synes, at jeg ligner en nisse…   Men de er da meget søde, er de ikk’?

Fede facts:

Opskrift: Børnehue model 281205 fra Ingerlise – Alt om håndarbejde nr. 12 2005

Garn: Irlanda Merino uld,  Sort ca. 50 g

Overvejer om der skal nogle blomster på – evt. i læder for at give den et extra touch!