Forfatterarkiv
Varm kaffe…
Jeg drikker ikke kaffe – men det hindrer mig ikke i at designe en kaffevarmer, som kan holde kaffen varm. Jeg har designet en kaffevarmer til stempelkanden – i et enkelt og rustikt design.

Den er strikket i uld – og dernæst valket for at få det filtede look. Tilsidst er den krydret med en lædersnor.
Kaffevarmeren holder kaffen varm i timevis. Men mon ikke den er drukket inden da?
God kaffepause…
P.S. der var en lille skrivefejl i regnestykket med valkning. Denne er rettet (09-10-2012).
Et lilla fund…
I går var jeg på besøg hos min mor. På vejen derover kører man forbi en genbrugsforretning i en lille by, som jeg ikke husker navnet på. Jeg har kørt forbi mange gange – uden at stoppe. Men i går besluttede jeg mig for, at nu skulle jeg lige kigge ind. Sikke et skønt fund…

Et vattæppe i smukke lilla og brune farver – krydret med turkist. Det blev mit for 45 kr. Et fund…
Som altid når jeg har gjort mig et godt fund – så tænker jeg, at det kunne være sjovt at kende historien. Hvor har tingen boet – hvad har det “oplevet”? Men det bliver kun til gætterier…

















