Forfatterarkiv
Jeg har forkælet mig selv…
Jeg har forkælet mig selv. Jeg har nemlig købt nogle lækkerier, som kom med posten idag. Jeg har længe sukket efter Kristines viklearmbånd. De fåes i et væld af farver. Da jeg havde strikket mit grønne sjal, overvejede jeg at købe et grønt vikelarmbånd. Men jeg fik det ikke gjort. Da Kristine så viste den nye flotte farve – lilla – ja så var jeg endnu mere solgt. Jeg tog en rask beslutning og bestilte både et grøn og et lilla.

De matcher så smukt mit grønne sjal samt mit lilla sjal – men kan også bruges omvendt! Jeg glæder mig til at tage dem i brug – de skal være med at give den lækre detalje i min påklædning.
Kristine har været i gang med at rydde op – og havde sat nogle keramikknapper til salg til billige penge. De gule knapper kunne ikke andet end at blive mine…

De er så smukke hver især. Jeg har allerede nogle idéer i hovedet til hvad de enkelte knapper skal bruges til. Men lige nu ligger de til pynt… og indimellem nusser jeg dem lidt, for de er bare så smukke og bløde!
Jeg har gang i et projekt, hvor jeg skulle bruge nogle læderremme – men dem kunne jeg ikke finde i sort. Men så er det godt, at jeg har en meget god kontakt til Kristine – for det kunne hun sagtens klare. De skal indgå i et projekt med sort hør, lilla foer, sort/hvid stribet bomuld og sort glitter brodérgarn.

I skal selvfølgelig nok få det endelige resultat at se.
Har du også husket at forkæle dig selv?
Jeg trevler op…
Jeg er i gang med en lille vest med snoninger. Jeg har strikket ryggen – og det ene forstykke. Men jeg kan altså ikke lide kanten på forstykket. Der er slet indtænkt. at der skal være en række til at samle forkanten op i. Det er jeg altså nødt til at lave om – for jeg kan altså ikke holde ud, at jeg skal samle en række op – og så ende inde i den ene snoning. Det er altså sjusk…
Nu gør det ikke så meget med at skulle trevle op – for vi taler om en vest i ca. børnestørrelse. Den er godt nok til mig – men det er bare lige sådan en lille en, som ikke fylder så meget.
P.S. Da jeg var i gang med at trevle op – endte det med at jeg også trevlede ryggen op. Strikkeren havde lavet en strikkefejl midt på ryggen. Det er også sjusk…

















