Forfatterarkiv

Strikket vest på pindene…

I går ryddede jeg op i mit kreative værksted. Jeg havde skabt en del bunker. Det er altid sådan en dejlig følelse med et nyryddet rum. Men det varede ikke længe. Jeg skulle nemlig lige finde noget garn til et nyt strikkeprojekt. Jeg fandt mine kurve med garn frem – og vupti så kom der mere oprydningstrang over mig. Der skulle skabes overblik over mit lille lager – have styr på hvad garnet evt. kunne bruges til. Skabe nye idéer.

 

Så blev jeg forstyrret – jeg skulle nemlig spise aftensmad. Jeg fandt hurtigt to nøgler uld, som passede til en lille vest med snoninger.  Jeg havde nok en eller anden forventning om, når jeg kom tilbage til det kreative værksted, så var garnet hoppet i sine kurve. Men det står der stadigt…

 

Men som sagt så startede jeg på en lille vest med snoninger. Let at strikke og dejlig lun! Den er fundet i et lille hæfte, som fulgte med Hendes Verden på et tidspunkt.

Den lille vest er hurtigt strikket – og det gør ikke noget, for jeg har bare fået den fedeste idé. Der er tegnet tegninger – der skal laves beregninger. Imens jeg venter på garnet (for det har jeg ikke lige på lager i den rette farve), så skal jeg strikke prøver. Jeg skal afprøve ny teknik  – og jeg håber, at jeg kan finde ud af. Jeg glæder mig til at udfordre mig selv – og forhåbentligt lykkes det. Nogle gange er idéer bare bedst på papir!

 

Nyt i vaskerummet…

I vores vaskerum har vi nogle glasbeholdere til vaskepulver og klemmer – men helt praktiske er de ikke.  Jeg faldt over nogle metalbeholdere i forskellige størrelser. De ville være perfekte til at gøre arbejdet lidt lettere – samtidig med at det ser indbydende ud.

 

Jeg kan jo godt lide det grafiske look – så jeg skrev på metalbeholderne, så man ikke er i tvivl om, hvad der gemmer sig indeni.

I den grønne kuffert gemmer jeg de tennisbolde, som kommer med i vaskemaskinen, når jeg valker. Desuden indeholder den en meget gammel “Væk med pletterne” fra Valo.

 

Med ganske få midler har jeg gjort det let, praktisk og indbydende at vaske tøj.

 

Fede facts:

Metalbeholdere købt hos Sinnerup. Fåes i flere farver. Der er 5 beholdere ialt i sættet.

Bogstavsklistermærkerne er købt hos boghandleren.

 

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009-2026
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Til salg…
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2022…
Strik 2021…
Strik 2020…
Strik 2019…
Strik 2018…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut