Forfatterarkiv

Jeg var et smut forbi Genbrug lige om hjørnet. Jeg fandt en masse godter…

Først fandt jeg en uldstrik. Dog alt for stor og ikke mine farver – men skøn inspiration.

Så fandt jeg en finurlig skjorte – flagrende og anderledes.

Det er svært at vise, hvordan den rigtigt ser ud.

Jeg fandt et lille tørklæde i hvidt og sort…

Dernæst kom der en sort strik i kurven. Den har aldrig været brugt – den havde nemlig stadig det originale prismærke på.

Det blev også til en kjole i tyndt isoli med skønne detaljer…

Den vil blive brugt i løbet af efteråret med et par farverige strømpebukser under.

Det var ikke kun bløde sager, som jeg fandt…

En lille fin bakke i sort og hvid.

Til at bære det hele hjem i fandt jeg en skøn batiktaske…

Den kan rumme rigtig mange ting – og vil gøre sig godt til mine grå nuancer i garderoben.

Nu skal det bare lige vaskes, så det kan komme i brug.

I foråret fik jeg den dejlige nyhed, at min ene kusine ventede sig. Et efterårsbarn – som gerne måtte blive pakket ind i ulden strik.

Jeg gik lystigt i gang med små bløde godter – jeg havde en liste over både strikkede og syede ting, som jeg gerne ville sende i retningen af et nyt familiemedlem. Jeg var i god tid – og da en trappedans satte en midlertidig stopper for strik, så gjorde det ikke noget. Jeg var i god tid.

I løbet af sommeren kom strikkelysten igen – men jeg skulle lige strikke lidt godter til mig selv. Der var god tid.

I begyndelsen af august tænkte jeg, at jeg måtte i gang med de bløde godter igen. Men så var der lige nogle hynder til en campingvogn, som blev påbegyndt. Der skulle laves gaver til en familiefest. Der skulle laves andre gaver.

Og midt i alt det så dukkede den lille bitte fyr op – 1 måned før planlagt.  Jeg når kortvarig at få stress… for æsken med de bløde godter er ikke fyldt op. Men jeg når heldigvis også at tænke, at det skal gives med hjertet – og lige nu fylder han kun som 2 poser økologisk sukker og har sikkert fået massevis af gaver. Der går lidt tid, før han kan passe mine bløde godter, så derfor tager jeg den lidt med ro. Jeg vil nyde at lave de sidste gaver, før jeg sender det afsted til den lille fyr og hans forældre.

Men I kan da godt lige få sneak peaksene igen…

For jeg afslører dem altså ikke, før den lille fyr har fået lov at se dem først…

Og ved I hvad? Til februar dukker der endnu et familiemedlem op. Jeg krydser fingre for en pige… Der er så meget piget strik, som jeg gerne vil prøve kræfter med. Jeg har spurgt den kommende mor om lov – for jeg vil ikke presse hjemmestrik ned over hoved på nogen.