Forfatterarkiv

En ulden pakke…

Jeg har lavet en række hemmelige og bløde gaver. Som jeg fortalte, så har min kusine fået en lille, bitte dreng. Jeg har strikket lidt lunt og blødt til ham. Noget kan han passe nu – andet må han vokse lidt mere for at kunne fylde ud.

 

Jeg har strikket en flok varmedunke…

Små uldne vest i det fineste alpaca, som er så rasende blødt og varmer rigtig godt.

 

Varmedunk #1:

Fede facts:

 

Opskrift: Babys uldne undertrøje fra Familie Journalen, str. 0 – 3 mdr.

 

Garn: Drops Alpaca 180m/50g, farve meget smuk grøn – er som nederste billede. Forbrug 43 g

 

Pinde: 3 mm /Knit Picks

 

Tilbehør: Knappen er fundet i knapkassen.

 

Kommentarer: En blød og varm sag, som kan holde babyen varm

 

 

Varmedunk #2:

Fede facts:

 

Opskrift: Livstykke fra Isager,  str. 0 – 3 mdr.

 

Garn: Drops Alpaca 180m/50g, farve smuk brun farve. Forbrug 34 g

 

Pinde: 3 mm /Knit Picks

 

Tilbehør: Knappen er fundet i knapkassen.

 

Kommentarer: En blød og varm sag, som kan holde babyen varm

 

Varmedunk #3:

Fede facts:

 

Opskrift: Jeg har taget udgangspunkt i Babys uldne undertrøje fra Familie Journalen, str. 0 – 3 mdr. Jeg har strikket den i 2×2 rib og i ét stykke, så der kun skulle syes sammen i sidesømmene. Denne vest virker mindre end den grønne selvom det er samme udgangspunkt. Men da det er rib, så er det lige til at vokse i…

 

Garn: Drops Alpaca 180m/50g, farve sart grå. Forbrug 36 g

 

Pinde: 3 mm /Knit Picks

 

Tilbehør: Knappen er fundet i knapkassen.

 

Kommentarer: En blød og varm sag, som kan holde babyen varm

 

Jeg kan rigtig godt lide raglantrøjer – og denne har jeg længe villet strikke:

 

 

Fede facts:

 

Opskrift: Alfreds sweater – men jeg har fulgt Annes forskrifter til en petit udgave. Den er vel ca. str. ½ år

 

Garn: Supersoft, 100% Uld, farve Green Gem, strikket med 2 tråde Forbrug 63 g

 

Pinde: 4 mm /Knit Picks

 

Kommentarer: En enkel raglan, hvor strikkens struktur og den smukke farve taler smukt sammen.

 

 

Jeg faldt også over en enkel babyjakke i retriller… 

 

Fede facts:

 

Opskrift:  “Grey Gosling” b21-39 fra Drops Design

 

Garn: Supersoft, 100% Uld, farve Pebble, strikket med 2 tråde Forbrug 87 g

 

Pinde: 5 mm /Knit Picks

 

Tilbehør: Knappen er fundet i knapkassen.

 

Kommentarer: En enkel jakke i en meget smuk farve – kan rigtig godt lide knappernes syrlige grønne farve mod den rolige brune strik.

 

 

Alle disse uldne ting er pakke i en æske sammen med en stak baby- og junior sengesæt. Jeg håber, at den lille nye dreng i familien synes om uld.

 

Nu med hynder…

Så fik jeg endelig syet de sidste hynder til campingvognen. De har været længe undervejs. Egentlig skulle de have været syet i min sommerferie – men jeg sprang over. Da jeg endelig kom i gang, startede jeg med at lave den første forkert. Ikke den bedste motivation. Men jeg fik da syet det første sæt til spiseafdelingen, før der blev dømt pause.

 

Så skulle jeg i gang igen, tænkte jeg, at jeg hellere måtte gå i gang med de store for at sikre mig, at der var stof nok. Jeg havde besluttet, at jeg ville klippe og sy én hynde ad gangen. Det skulle ikke være et samlebåndsarbejde. Gudskelov for det – for jeg lavede endnu en fejl. Jeg havde regnet forkert, så betrækket blev for smalt. Heller ikke den bedste motivationsfaktor. Men jeg fik dog lavet 3 af de store hynder, før der kom en pause igen.

 

Så var der andre ting, som skulle laves først. Men i dag fik jeg så endelig syet de sidste 3 hynder. Det er blevet godt.

 

Her det soveafdelingen…

 

Her er det spiseafdelingen…

 

Her slapper syersken af…

 

Som I kan se, så er der stadig projekter i campingvognen. Der skal males og sættes hylder op øverst. Der skal syes gardiner. Vi skal have fundet en løsning til nye bordplader. Der skal trækkes ledninger og laves lys. Der skal syes nogle farverige puder. Så der er stadig lidt at tage fat på.

 

Vi kommer ikke på ferie i den i år. Men vi kan nemt lige smutte ud i have og hygge i hulen, for selvom den ikke er færdig – så er der rart og hyggeligt.

 

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009-2026
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Til salg…
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2022…
Strik 2021…
Strik 2020…
Strik 2019…
Strik 2018…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut