Forfatterarkiv
Plads til forbedring…
Jeg er i gang med at strikke en lille trøje med får. Det er et stykke tid siden, at jeg startede på den. I en rum tid har den ligget stille.
Jeg er ikke tilfreds med min jaquard-strik.

På forsiden kan jeg kan se de snoninger, som jeg laver med garnet på bagsiden, så floteringerne/trådene ikke bliver for lange. Jeg er slet ikke tilfreds. Jeg tænker måske, at det ville hjælpe mig, hvis garnet var lidt tykkere. Min islænder i meget tykkere garn endte godt. Jeg mindes også, da jeg var 14 og strikkede jaquard-strik allerførste gang. Jeg strikkede et pandebånd med norske stjerner. Det skulle matche de smukke luffer, som min mors tante havde strikket. Jeg havde tegnet stjernemønstret af og gik bare i gang. Min mor var faktisk imponeret over, at min jaquard-strik var så fin i mit første forsøg.
Men der er plads til forbedring. Derfor har jeg også fundet et kursus i jaquard-strik / dobbeltstrik. Jeg glæder mig til at få lært teknikken rigtig – og forhåbentligt blive god til jaquard-strik. Jeg vil nemlig gerne strikke jaquard-strik. Der er så mange smukke mønstre, som skal afprøves.
Ikke alt lykkes…
For et stykke tid siden viste jeg den smukkeste thekande, som jeg havde købt i genbrug. Jeg har nu været i gang med forsøg med vandglas. Det holder til koldt vand – men ikke varmt vand. Og det bruger man jo til at lave the med. Så desværre…


Jeg har også haft fat i et stort firma, som laver lim til næsten alt. Desværre ikke de ikke hjælpe med en løsning til denne thekande.
Så den kommer desværre ikke til at indeholde the, som jeg har ønsket. Jeg har dog forelsket mig i denne thekande, så nu er er jeg på udkig efter en anden, som er tæt.

















