Indlæg tagget med ‘Uld’
Lidt men godt…
Nogle gange skal der ikke så meget til. Bare en lille detalje, som gør en forskel. Det kan jeg godt lide.
Trøjen er til nevøen – koksgrå, grå og råhvid. Klassisk og pæn.

Men jeg har tilføjet en lille detalje…


Jeg har bare syet et rødt kryds i knapperne. Lidt men godt…
Eden hat…
Søndag tænkte jeg, at det ville være godt at få lidt strik på mine pinde igen. Jeg havde holdt en ufrivillig pause pga. nogle skrammer på min ene hånd. Jeg har længe kigget på den smukke hat Eden fra bogen Cherished af Kim Hargreaves. Jeg tænkte, at jeg kunne starte projektet op søndag, så var der noget på pindene tirsdag, når der var strikkeklub.
Men der var knap nok slået op til Eden, før den var af pindene igen. Så allerede søndag var den af pindene samt vasket! Da den endelig blev tør, så var jeg ikke så sikker på, om den var blevet, som jeg ville. Jeg lod den ligge – har kigget lidt på den. Prøvet den. Tænkt lidt mere.
Men i dag tog jeg den i brug. Jeg tror nok, at vi skal blive gode venner.

Eden bliver vist en afløser for – eller mere samarbejdspartner med min skønne sorte hue.
Fede facts:
Opskrift: Eden af Kim Hargreaves fra bogen Cherished
Garn: Dobbelt tråd Blackhill højlandsuld chunky, farven er skifer, forbrug ca. 50 g – garnet er købt hos Garnudsalg
Pinde: 10 mm /Knit Picks
Kommentarer: Super nem at strikke – den er jo på pind 10. Er vild med mønstret i hatten. Men jeg synes i første omgang ikke rigtigt, at det kom rigtig frem i min udgave.

















