Indlæg tagget med ‘Uld’
Et nyt sjal er på pindene…
For en uge siden så jeg et sjal på Instagram, som jeg bare faldt for. Da opskriften blev udgivet, var jeg hurtig til at købe. I weekenden kom det på mine pinde, og det tegner super godt.
Jeg er vild med det enkle mønster sammen med retrillerne. Faktisk har jeg tidligere strikket et sjal med samme mønster – men det så helt anderledes ud. Det var mit Line Break sjal.
Jeg synes, at det er sjovt, at selvom man bruger samme mønster og retriller – så bliver sjalerne vidt forskellige
Sjalet hedder Paris toujours og er designet af Isabell Kraemer. Opskriften er velskrevet. Jeg har Charlkstone er færdig. Hun laver smukke designs med velskrevne opskrifter til.
Et strikket billede…
Jeg har malet soveværelset. De knap så hvide vægge trængte til at blive hvide igen.
Her ligger Simba og jeg og nyder det nymalede rum. Jeg nyder den nymalede bogreol, som er klar til at få fyldt hylderne op igen.
Simba nyder at få lov at komme i soveværelset. Det er ikke hverdagskost.
Ved sengen er der til den ene side en billedevæg med billeder og ord.
På den anden væg er der kommet et nyt billede. Nemlig et strikket ét af slagsen…
Det er strikket af rester fra garnkurven – og lige ud af hovedet. Jeg har naturligvis valgt sort, hvid og grøn. Jeg har leget med strukturerne i strikken for at skabe liv.
Det strikkede stykke er spændt fast på et malelærred, som danner fin baggrund for strikken.
Jeg synes, at det var sjovt at strikke firkanten. Det udfordrer min perfektionisme at skulle tage tingene hen af vejen. Jeg overvejer at strikke en stak firkanter og samle dem til et tæppe.































