Indlæg tagget med ‘Syning’
Indflyttergave…
Én af pigerne fra strikkeklubben er flyttet ind i sit nye hjem. Jeg har været der – og der er hyggeligt. Vi skal være der i aften til strik – og jeg har en lidt forsinket indflyttergave med.
Jeg fandt en super god idé hos Chez Larsson, som jeg har haft i baghovedet siden. Nu var der mulighed for at udføre den. I det nye hjem står der nemlig en ny sofa – og den skal da have en ny sofapude.
Så man syer et pudebetræk i det smukkeste grønne stof efter den velkendte vejledning.
Man laver et hul i hver side af pudebetrækket.
Man tager en monteringspude og laver et hul midtpå.
Jeg havde problemer med at sætte ringen fast – så jeg endte med at sy rundt langs kanten. Denne løsning kan også bruges.
Dernæst betrækker man et par knapper med smukt stof. 
Jeg har valgt at lave to vidt forskellige knapper, så man kan vælge, hvilken side man vil have ud.
Dernæst sætter man elastiktråd i knapperne – og fører dem gennem hullerne på monteringspude og betrækket.
Den ene side…
Den anden side…

Nu håber jeg, at puden falder i smag. Ha’ en god aften…
Se min kjole…
Jeg forelskede mig hovedkuls i Mette Frejvalds Zip dress og vidste, at hvis jeg fik sådan én kjole, så måtte sommeren bare komme!
Hun har nu syet én til mig udfra mine ønsker. Den er lige landet i min postkasse – og jeg er så positivt overrasket. Jeg havde troet, at den var ren sort – men den er sort og grå i spraymalingslook og med hvide lynlåse.


Billeder lånt hos Frejvald
Den er SUPER FLOT – og jeg glæder mig rigtig meget til at tage den i brug. Den kan bruges med og uden leggings under – så den kan bruges sommeren igennem, og jeg ved, at jeg også vil tage hul på efteråret i den. Lynlåsene i siderne en lækker detalje, som gør det muligt selv at “indstille”, hvor meget ærmegab samt slidser forneden man ønsker. Lynlåsdetaljen samt stoffet gør også, at kjolen er så meget i sig selv – at den ikke kræver ikke de store smykker eller tilbehør.
Nogle vil sikkert tænke, at denne kjole kunne jeg sy selv. Og det kan jeg sagtens. Men jeg sætter også stor pris på andres håndværk – og derfor har jeg købt kjolen hos Mette. Jeg nyder, at hun har syet kjolen til mig. Jeg sætter pris på hendes håndværk – og de fine detaljer.
Mette – endnu en 1000 tak for kjolen. Den er fantastisk og meget mere end forventet.

















