Indlæg tagget med ‘Syning’
En rejsende pose…
I sidste uge viste jeg en pakke, som var på vej ud i verden. I første omgang så rejser den i Danmark. Men modtageren er på vej ud i verden – langt væk. Jeg vil gerne ønske hende og hendes familie en god rejse. Derfor har jeg syet en stofpose, som på rejsen kan bruges til at pakke noget ind i. På sigt kan den måske komme til at rumme et strikkeprojekt eller to.

Stofposen er syet af rester fra forskellige syprojekter.
Der er indsyet et lille broderi…
Det siger: At rejse er at leve
Jeg har indsyet mit yndlingsbånd – et bånd med grønne firkløvere, som kan bringe lykke.
Øverst et bånd til at lukke posen med…
Samt en lille grøn kant, som titter frem.
Posen har også en bagside…
Som altid, når jeg er i det kreative værksted, så er der en hjælpende hånd…
Her holdes der styr på stofbunkerne!
Der er vist rester nok til at sy nogle poser til mig selv også.
På vej ud i verden…
I dag sender jeg denne med posten. Jeg håber, at den når frem – og bringer glæde…


















