Indlæg tagget med ‘Supersoft’
I gang med en lækker cardigan…
Forrige weekend fik jeg startet op på en lækker cardigan – nemlig Friday fra bogen Grey days af Susie Haumann. Jeg forelskede mig i udgaven, da den var som en børnetrøje i én af hendes bøger. Jeg tænkte, at den ville jeg gerne have som cardigan. Jeg havde egentlig regnet med, at jeg selv skulle i gang med at regne den ud. Men det blev ikke nødvendigt.



Jeg havde lidt startvanskeligheder, da det viser sig at der er indsneget sig en fejl i diagrammet. Men efter kyndig hjælp på Ravelry samt fra Susie selv, så er jeg i gang. Den nederste del af cardiganen er færdig. Det første ærme er startet op.
Jeg synes, at det er sjovt at strikke jaquard eller Fair Isle strik. Men min pegefinger er for kort. Jeg har ikke plads til begge trådene, da mit garn ligger meget yderligt i forvejen. Jeg har forsøgt forskellige tricks. Men jeg har ikke fundet den gyldne løsning, hvor det bare glider “smertefrit2. Har du et godt råd til at strikke jaquard eller Fair Isle strik?
Strikket tæppe…
I lørdags begyndte jeg at strikke et tæppe. Det skulle være massevis af retriller i grå nuancer. Jeg slog 200 masker op – og strikkede løs.
Tæppet er strikket færdigt. Det er vasket og tørt. Klar til brug.



Jeg kan mærke, at du er imponeret over mit strikketempo. Det er jeg også lidt selv!
Nogle vil måske kalde det et smalt tæppe. Nogle vil måske kalde det et tørklæde…

Sagen er, at jeg startede på et tæppe lørdag. Jeg havde en idé i hovedet – jeg vidste, hvordan det skulle se ud. Der er ikke noget umiddelbart galt med min idé – og det strikkede. Men pludselig var det ikke dét, jeg ville.
Jeg synes, at det var ærgerligt at lade strikken og godt garn gå til spilde. Så det blev til et tørklæde.

















