Indlæg tagget med ‘Supersoft’

Friday cardigan er færdig…

Min Friday cardigan er endelig færdig. Den er blevet rigtig lækker – og den bliver endnu en af mine favoritter.

 

Følg med her i processen…

 

Undervejs tillod vejret at strikke på terrassen

 

Jeg fandt også på en strikkegadget undervejs, som kunne hjælpe mig med, at trådene ikke faldt af min finger

 

Denne cardigan er strikket nedefra og op – derfor kom jeg til et samlingspunkt, da jeg skulle samle kroppen og ærmerne for at strikke bærestykket

 

Jeg havde strikket cardiganen rundt for at slippe for alle vrangmaskerne. Endvidere bliver min jaquardstrik pænere, når jeg strikker rundt. Så jeg skulle klippe op, før jeg kunne lave forkanter. Til denne kant har jeg strikket 1 maske vrang, 4 masker ret og 1 maske vrang.

 

Selvom jeg har prøvet det før, så trækker jeg altid vejret dybt, før jeg klipper.

 

Når jeg skal samle masker op til ribkanter, så deler jeg altid kanterne op, så jeg kan fordele maskerne ens hele vejen.

 

Bagpå laver jeg en belægning, som skjuler den opklippede kant. Belægningen samler jeg op i samme række, som jeg har samlet ribkanten op i. Jeg strikker glatstrik. Belægningen syes fast, så den opklippede kan skjules.

 

 

Så skulle der vælges knapper. Det var svært. Jeg fik mange feed back via Instagram og Facebook. Mange havde en mening – og det gjorde bestemt ikke mit valg nemmere.

Men okay – jeg kan jo altid vælge om, hvis det ikke føles rigtigt, når jeg tager cardiganen i brug.

 

Men efter at have flyttet rundt med knapperne mange gange, fik jeg endelig syet knapper i.  Det endte sådan her…

 

 

 

Fede facts:

Opskrift: FRIDAY fra bogen “Grey days” af Susie Haumann. En booklet med skønne opskrifter.  Jeg lavede et par krumspring i forhold til opskriften. Jeg valgte nemlig at strikke rundt. Jeg orkede som sagt ikke de mange vrangmasker, samt min jaquardstrik bliver pænere ved kun retmasker. Endvidere strikkede jeg ikke ærmeribberne så lange som i opskriften – dels fordi jeg ikke kan lide så lange ribkanter samt at jeg ikke har så lange arme.

 

Garn: Supersoft 100% uld, 575m/100g i farverne Slate grey samt Silver grey fra www.garnpusher.dk. Strikket med 2 tråde.  Forbrug  ialt 316 gram – fordeling ca. 80 gram til den lyse grå og resten til hovedfarven

 

Pinde: 5 samt 4,5 mm/Knit Pick

 

Kommentarer: En skøn klassisk cardigan. Jeg forelskede mig egentlig i modellen som børnetrøje i Susie Haumann’s bog “Knit for your kid”. Jeg havde tænkt, at jeg ville omskrive den til en cardigan til mig. Men det blev ikke nødvendigt – Susie gjorde det for mig.

 

Jeg kom lidt uheldigt fra start, da der viste sig at være fejl i diagrammet. Jeg er ikke erfaren nok til lige at gennemskue det. Jeg kunne blot konstatere, at det ikke blev symmetrisk, som det var i bogen. Heldigvis fik jeg hjælp via af Ravelry samt Susie Haumann selv. Sådan er det når en bog lige kommer på gaden. Der kan være fejl, selvom de har læst opskrifter og diagrammer forfra og bagfra., inden de sender bogen til tryk. Susie var gjort opmærksom på fejlen – og rettelsen var på vej. Den var bare ikke nået på nettet, da jeg gik i gang. Jeg kan anbefale, at man altid lige tjekker, om der er rettelser til en opskrift, før man går i gang med den.

 

Normalt strikker jeg oppefra og ned. Denne model er strikket nedefra og op. Det skulle jeg lige vænne mig til. Jeg manglede, at jeg kunne prøve undervejs, så jeg kunne se, om jeg var på rette vej. Da jeg kom til bærestykket, synes jeg, at det virkede vild stort – og det ville aldrig komme til at sidde pænt. Jeg kunne ikke rigtig vurdere det. Men det kom til at passe perfekt.

 

En dejlig detalje er, at bag er lidt højere end for. Noget jeg fremover vil have med ind i mine modeller, selvom jeg strikke oppefra og ned.

 

Tid til samling…

Jeg har fået strikket bullen (den nederste del af cardiganen) samt begge ærmer. Nu er det tid til samling. Jeg skal i gang med at strikke bærestykket på min cardigan Friday.

 

Jeg kan fornemme, at det bliver rigtig godt. En dejlig klassisk cardigan, som vil varme mig gennem vinteren. Sikkert også til foråret, sommeren, efteråret og næste vinter.

 

Normalt strikker jeg oppefra og ned – men denne er strikket nedefra og op. Det skal jeg lige vænne mig til. De første rækker på bærestykket bliver nogle lange rækker – men mon ikke det går.

 

Jeg synes, at det er sjovt at strikke jaquard strik / Fair Isle strik. Jeg kan godt lide at se, at mønstret skrider frem. Man skal lige have en strikkerapport færdig, før man kan lægge strikketøjet fra sig. Jeg er ikke en ørn til denne type strik endnu. Der er plads til forbedring. Men sådan er det vel med alt – man skal øve sig.  Jeg har haft stor hjælp af min strikkegadget.

 

Når cardiganen er færdig, så har jeg fået bestillinger fra mine kusiner. De vil gerne have flere varmedunke til deres dreng og pige. Det glæder mig, at mine gaver bliver brugt – og de efterspørger flere.

 

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009-2026
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Til salg…
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2022…
Strik 2021…
Strik 2020…
Strik 2019…
Strik 2018…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut